Kan vi nå at få ungdommen med?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Dansk Ungdoms Fællesråd har vi i en ny undersøgelse spurgt danske unge på 18-30 år om deres holdning til og viden om EU. Undersøgelsen viser bl.a., at det kun er 27 pct. af de unge, der mener, at deres holdninger og meninger om EU er værd at lytte til. Vi har kun et år til at løfte unges politiske selvtillid vedrørende EU, inden vi skal til stemmeurnerne til Europa-parlamentsvalget. EU kommer til at spille en afgørende rolle i udformningen af min generations fremtid. Klimaforandringer, flygtningestrømme og terrorbekæmpelse er nogle af de udfordringer, hvor løsningerne kun findes på europæisk og internationalt niveau. Det er et kæmpe problem, hvis ikke vi får Danmarks og Europas unge involveret i udformningen af fremtidens Europa.

Når man diskuterer politik med udgangspunkt i EU, er det let at undvige med argumenter om, at det er for teknisk og indviklet. Ingen tvivl om, at mange unge også føler sådan og derfor hellere undlader at blande sig i debatten af frygt for at mangle viden om de politiske processer i EU. Når jeg møder det argument fra andre unge, udfordrer jeg altid præmissen. De færreste danskere kan forklare teknikaliteterne omkring, hvordan et lovforslag bliver til i Folketinget, men de fleste af os ved, at folketinget laver lovene – resten handler om at tage stilling til politikken.

Vi ved fra forskningen og de erfaringer, vi har gjort fra blandt andet skolevalget i Danmark, hvad der skal til for at styrke unges politiske selvtillid. Det handler om at få unge til at tage stilling og udfordre hinandens holdninger i en ramme, hvor der er plads til tvivl og fordomsfri diskussion. Politikere, civilsamfund og uddannelser har et fælles ansvar for at omsætte den viden til praksis det kommende år, hvis vi skal nå at have ungdommen med.

I DUF’s nye undersøgelse svarer de 18-30-årige, at de tre vigtigste problemer, som Europas politikere bør diskutere er: flygtninge og indvandrere tæt efterfulgt af klima og miljø og dernæst forhindring af terror. Nu handler det om at få de unge til at tage stilling til, hvilke politikere der har de bedste svar på netop de udfordringer, og lade det være den drivende kraft ned mod stemmeboksen om et år.