Solcelleejere kan se frem til en ekstraregning

Boligejere, der har installeret solceller på deres hus, får snart en kedelig overraskelse. I løbet af det kommende år bliver der tilføjet et par punkter nye punkter til de snørklede udregninger, og det vil få elregningen til at stige med mellem 500 og 1.500 kr. om året, skriver Bolius' boligmagasin BEDRE HJEM. Det betyder, at mange solcelleejere får forlænget den tilbagebetalingstid, de budgetterede med, da de investerede i solcelleanlægget.

Fritagelse for solcelleregning var ulovlig

Ekstraregningen kommer efter, at Energitilsynet har opdaget, at husstande med solcelleanlæg i årevis, og i strid med loven, er blevet fritaget for at betale til drift og vedligeholdelse af det forsyningsnet, som de trods deres egenproduktion også trækker strøm igennem.

SE TEMA: Solceller

Samtidig indebærer Energitilsynets påbud, at solcelleejerne fremover også skal betale for, at der altid er tilstrækkelig strøm til rådighed, uanset om solen skinner eller ej.

Ekstraregning til solcelleejere på 24.000 kr.

Solcelleejerne er frustrerede over ekstraregningen, fordi de ikke kendte til udgiften, før de investerede i solcelleanlægget. Hvis ekstraregningen ender på 1.200 kr. årligt, bliver det samlede beløb over et solcelleanlægs levetid på 20 år omkring 24.000 kr.

LÆS OGSÅ: Værd at vide inden du køber et solcelleanlæg

Det er en væsentlig ekstraomkostning i et budget på ca. 120.000 kr., som var prislejet på et 5 kW-anlæg i 2012. Fra de 24.000 kr. skal dog fratrækkes de ca. 5.000 kr., som solcelleejeren ikke er blevet opkrævet frem til nu. Det betyder, at tilbagebetalingstiden ikke forlænges med mere end godt 1 år.

3 ekstra beløb skal opkræves

Energitilsynets nye påbud betyder, at netselskaberne skal opkræve 3 beløb hos solcelleejerne:

1. Nettarif: Betaling for brug af elnettet ved levering af strøm til husstanden; betales af alle kunder.

2. Rådighedstarif: Betaling for, at elleverandøren stiller kapacitet til rådighed.

3. Særabonnement: For administration, der kun er forbundet med solcelleanlæg.

Hvordan regningen stykkes sammen, afhænger ikke alene af kundens forbrug, kundegruppe og anlæggets kapacitet, men vil også variere fra selskab til selskab.

Nettarif for solceller er dyrest

Det er især nettariffen, der løber op. Den vil i gennemsnit koste 20 øre + moms pr. købt kWh. For en gennemsnitlig husstand med solceller på taget og et elforbrug på 4.500 kWh om året vil den alene udgøre omkring 900 kr. årligt.

Rådighedstariffen er stadig til forhandling. Energitilsynet overvejer om 65 kr. årligt skal være en fast pris for alle solcelleejere. Ellers skal den udregnes for hver enkelt kunde, og anslås at blive mellem 100 og 200 kr. årligt.

Derudover kan selskaberne forhøje abonnementet for at dække de omkostninger, der er ved at have kunder med egne solceller på taget. Ifølge BEDRE HJEMs oplysninger vil særabonnementet blive på i gennemsnit 250 kr., men det kan variere fra selskab til selskab, og nogle vil ikke opkræve det.

Det er de enkelte selskaber, der fastsætter priserne, og de skal hver især have deres beregningsmetoder godkendt hos Energitilsynet. Alle selskaber skal varsle de nye tariffer med mindst 3 måneder, før de indfører dem.

Solcelleejere fik ulovlig rabat

At solcelleejerne ikke blev oplyst om ekstraregningen, før de investerede, skyldes, at energiselskaberne fra starten undlod at opkræve afgift for solcellekundernes brug af elnettet. Den 'rabat' blev selskaberne anbefalet af deres brancheorganisation, Dansk Energi, som mente, at ordningen kunne blive endnu en grund for boligejere til at tænke i vedvarende energi. Det var også sådan, organisationen begrundede 'rabatten' i et brev til Energiministeren i januar 2011.

»Motivet var et ønske om at medvirke til at fremme den grønne omstilling. Oprindelig var der så få kunder med eget solcelleanlæg, at der samlet set var tale om uendeligt små beløb. Det var først med det store solcelleboom i 2011 og 2012, at rabatten overhovedet blev synlig, fordi gruppen af solcelleejere voksede,« siger Dansk Energis chefkonsulent Torben Møller Pedersen, der i sin tid underskrev brevet til ministeren.

Ulovlig praksis siden 2011

Men den praksis var ulovlig, fastslår økonom Louise Bank, fuldmægtig ved Energitilsynet.

»Det undrer også os, at Dansk Energi, der normalt har godt styr på reglerne, kunne finde på at indføre en rabat, der er i strid med loven. På samme måde kan det undre, at de ikke anmeldte det til tilsynet, inden rabatten blev indført i 2011, sådan som man normalt gør,« siger hun til BEDRE HJEM.

»Hvis vi havde set det brev til ministeren i 2011, ville vi have reageret. For det er i strid med loven at give en særlig rabat til en særlig gruppe og lade de øvrige kunder betale. Uanset, om det er sket i en god sags tjeneste, så er loven vedtaget af Folketinget, så hvis Dansk Energis medlemmer vil give en rabat, må de arbejde for at få politikerne til at lave lovgivning, der gør det muligt,« siger Louise Bank.

Uklare regler om solceller

I Dansk Energi medgiver Torben Møller Pedersen, at ordningen set i bakspejlet ikke var i overensstemmelse med loven, men forklarer, at det dengang var uklart, hvilket grundlag tariffer og afgifter skulle beregnes ud fra, og at det heller ikke åbenlyst, at rabatordningen skulle forbi Energitilsynet.

At fejlen ikke blev rettet tidligere skyldes, at Dansk Energi i sin tid valgte at sende orienteringen om rabatten til Energiministeriet, der sendte brevet videre til Energistyrelsen. Her tog man det blot til efterretning, for det er ikke Styrelsen, men derimod det uafhængige Energitilsyn, der har kompetence til at vurdere spørgsmål om selskabernes takseringsmetoder.

»Dansk Energi burde måske nok have orienteret Energitilsynet den gang. Det kunne vi måske også have gjort, men vi forventer selvfølgelig, at branchen selv orienterer de relevante myndigheder, og derfor tog vi blot orienteringen til efterretning,« siger kontorchef Jane Glindvad Kristensen, Energistyrelsen.

Landsforeningen af Solcelleejere: Lusket!

Langt de fleste energiselskaber har endnu ikke meldt ud, hvordan de vil håndtere de nye retningslinjer, og altså hvad det vil komme til at koste kunderne.

De ekstra omkostninger er også kommet bag på Landsforeningen af Solcelleejere.

»Det er uholdbart, at man ikke oplyser folk i god tid, så vi kan indrette os på det. Vi er over 85.000 med private solcelleanlæg - så hvorfor gik man ikke i dialog med os og forklarede, hvad der var undervejs, og hvad det ville komme til at betyde?«

»Det virker lusket, som om noget er fejet ind under gulvtæppet og først kommer frem, når gulvtæppet bliver rullet af,« siger formanden for Landsforeningen af Solcelleejere, Sven Kristiansen, til BEDRE HJEM.