Fortsæt til indhold
Bolig

Efterår betyder mus: For Jimmi kostede det ny isolering på hele loftet

Efterårets komme betyder også, at musene flytter ind i vores boliger. Men der er intet hyggeligt ”Tom & Jerry” ved det. I stedet kan ”den firbenede fil” lave alvorlig ravage, hvis man ikke reagerer i tide, advarer formanden for Brancheforeningen for Danske Skadedyrsfirmaer.

Kiri Kim Lassen Jensen

Jimmi Brøste Guldmann måtte spærre øjnene op, da han pillede vægpladen ned.

På lyden af de små trippende poter i aftentimerne havde han godt regnet ud, at der var flyttet ubudne gæster ind på loftet. Som barn havde han været den, der tømte fælderne i sin mors hus, og han havde gennem livet også hjulpet venner med at sætte fælder.

Men det syn, der mødte ham, havde han ikke set komme.