Fortsæt til indhold
Bolig

Sofie Sytnik bor i sin drøm: »Det er ikke sådan, samfundet har lært mig, at succes ser ud. Men når jeg er her, føler jeg mig så succesfuld«

Efter at have mistet både job og hjem flyttede Sofie Sytnik hjem til sine forældre. Men hvad der føltes som et lavpunkt, blev i sidste ende hendes redning. Nedturen ledte hende nemlig i retning af det liv, hun inderst inde altid har drømt om – omgivet af fugle og blomster.

For tre år siden havde Sofie Sytnik sit drømmejob som radiovært og stod klar til at købe sin drømmelejlighed i København.

Men netop som hun havde opsagt sit lejemål, tog livet en uventet drejning.

Hun mistede sit job, og nu ville banken ikke give hende det planlagte lån til lejligheden alligevel.

Timingen kunne ikke være værre.

Og alligevel er det noget af det bedste, der er sket for hende.