Har du tænkt over alle de giftige gasser, dit nye hus kan udlede? Disse materialer skal du være opmærksom på
Vi bruger i gennemsnit 80-90 procent af vores tid indenfor. Men har du tænkt over alle de giftige gasser, dit nye hus kan udlede? Ekspert fortæller, hvilke materialer du skal du være opmærksom på.
Har du tænkt over alle de giftige gasser, dit nye hus eller din udbygning udleder?
Mange byggematerialer udleder nemlig giftige dampe, fortæller Nanna Dyrup Svane, som er ekspert i bæredygtige materialer og byggeri hos Bolius.
»Alt efter hvor sensitiv man er, kan man opleve hovedpine, udtørrede slimhinder og øjne, der er generede. Og hvis man har allergi, kan man reagere endnu værre,« siger hun.
De giftige dampe kan komme fra flere forskellige kilder, forklarer Nanna Dyrup Svane.