Verdens måske fineste bil

Den nye Rolls-Royce Phantom vil forkæle verdens rigeste og mest krævende bilkøbere endnu mere.

Artiklens øverste billede
Hvis du skal have en bid af Rolls-Royces nyeste generation af luksusbilen, skal du hoste op med omkring 500.000 euro. Foto: Rolls-Royce

Phantom hedder den. For selvfølgelig ændrer Rolls-Royce ikke navnet på verdens måske fineste bil gennem de sidste 13 år.

Og selvfølgelig er den helt nye Rolls-Royce Phantom et respektindgydende gespenst. Ligheden med forgængeren er slående. Men med sin kølergrill, der lyser op som en gravsten i fuldmånens skær, virker den endnu mere skræmmende på småfolk. Som det jo er meningen med den slags monumenter på hjul.

Hjulene er kæmpestore. Halvt så høje som selve bilen. Forhjulene er helt frem i næsen, og chaufføren sidder lige midt mellem for- og baghjul.

Fronten skråner lidt opad, og bag sideruderne er der en mægtig stolpe. Så bilen ser ud, som om den kaster sig fremad i en acceleration. Selv når den holder stille.

Det er også en selvfølge, at Phantom er verdens mest støjsvage bil, i hvert fald ifølge englænderne selv, der har proppet 113 kg støjisolerende materiale ind i vognen og forsynet den med dobbelte ruder med en tykkelse på seks mm.

Voldsom V12-motor

Under motorhjelmen slumrer en 6,75 liters benzinmotor med 12 cylindre, alt andet ville være utænkeligt, men kraftværket yder 100 hk mere end i forgængeren, bl.a. takket være to turboladere, som også sikrer et gedigent drejningsmoment på 900 Nm ved 1.700 omdrejninger og formentlig en tørst som en flodhests. Den 2.525 kg tunge bil spurter til 100 km/t. på 5,3 sek. og topper ved 250 km/t.

Den helt nye Rolls-Royce Phantom erstatter forgængeren fra 2013. Den ligner sig selv med den monumentale front. Foto: Rolls-Royce

Vogntøjet er spækket med teknologi, der gør livet lettere og ikke mindst mere behageligt, men som vi har hørt om før fra andre producenter.

Forudser ujævnheder

Bedste eksempel er affjedringssystemet, der som standard er med luftaffjedring, men udbygget med en slags scanner af vejens ujævnheder, og en computer beregner, hvordan affjedringen skal indstilles. Det system findes også i Mercedes S-klassen Også gearkassen får hjælp til at forudsige fremtiden, da den er tæt forbundet med navigationsanlægget, så gemmer der sig et sving bag bakken, vil den ikke geare op, da den forudser, at du blot vil have behov for en nedgearing bagefter. Noget, vi kender fra Audi.

130 kg lyddæmpende materialer, støjreducerende aluminiumssamlinger og specialudviklede dæk med skum gør kabinen tæt på fri for motorstøj.

Instrumentbordet er, som den første bil i verden, delvist beklædt med glas. Bilen har laserlys, der skulle kunne oplyse vejen hele 600 meter forude.

Præcis som det er tilfældet med den eksisterende Phantom, vil afløseren kunne fås i to versioner: den lange og den meget lange.

Og øverst på køleren står hun selvfølgelig stadig støt, hende, hele slagsmålet handlede om – galionsfiguren ”Spirit of Ecstacy”, der har prydet Rolls-Roycerne, fra før verden gik af lave. Men skulle en forbitret sjæl få lyst til at flå hende af i ærgrelse, kan han godt spare sig. Når bilen parkeres, kan figuren elektrisk sænkes ned i køleren, så pilfingre ikke kan få fat i den.

Ude i verden er prisen omtrent 500.000 euro – godt 3,7 mio. kr. uden afgifter.

Sidste år åbnede Rolls-Royce en forhandling i Stockholm, der også dækker Danmark og de baltiske lande.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.