Danskerne dropper den lave oktan

Vælger du standeren med 92 oktan på tanken, er du del af en stadig mindre skare af bilister. På 10 år er salget af 92 oktan faldet med ca. 250 millioner liter årligt, så laveste oktantal nu kun udgør 14,6 procent af benzinsalget, mens andelen i 2006 var 21 procent, viser tal fra EOF – brancheforeningen Energi- og Olieforum.

”Hvad så,” tænker du måske. ”Jeg sparer da stadig en femøre literen med 92 oktan.”

Men nej, for vælger du lavoktan, snyder du faktisk dig selv, siger Per Ollikainen.

Som produktchef i Dansk Fuels, som driver landets Shell-stationer, har han i 25 år fulgt bilisters benzinvaner tæt.

»Det er egentlig tankevækkende, at der stadig er salg i 92 oktan. For reelt kan det ikke betale sig. Det skyldes, at der er 1,3 procent mere energi i 95 oktan, som derfor burde koste 13 øre per liter mere end 92 oktan, hvis literprisen er 10 kr. Men merprisen for 95 oktan er kun tre-fire øre per liter, så reelt sparer du 10 øre per liter ved droppe 92 oktan,« siger han.

Hvorfor nogle fortsat tanker 92 oktan, ved han ikke. Men det kan skyldes vaner og en indre sparehund. Danskere er nemlig nogle af de mest prisfølsomme i Europa, og vi kører gerne en omvej for at spare et par øre på en liter.

På brændstofmarkedet findes i dag – ud over 92 og 95 oktan, som alle benzinselskaber har – også 99 oktan benzin. Det er dog kun Shell-stationer, som sælger højoktan med Shell V-Power. Dermed er kvalitetsudvalget blevet mindre end tidligere.

»For 25 år siden havde alle selskaber 92, 95 og 98 oktan. Det ændrede sig i 2001, hvor oliebranchen gik med til at afvikle brugen af Methyl Tertæir Butyl Ether (MTBE). Stoffet blev tilsat for at øge benzinens oktantal, men var mistænkt for at forurene,« forklarer Per Ollikainen.

Og lige så gradvist, som MTBE forsvandt fra benzinen, forsvandt også oktantal 98 fra tankstationerne. I efteråret 2013 var det endegyldigt slut med 98 oktan i Danmark.

»Siden 2013 har Shell 99 oktan været den eneste højoktan-benzin. Andre selskaber sælger dyrere versioner af deres 95 oktan tilsat additiver med særlige egenskaber, for eksempel Q8 Dynamic og Miles Plus. Men Shell V-Power er alene om at kombinere et højt oktantal med oprensende og smørende egenskaber til motoren,« siger Per Ollikainen.

Typisk koster V-Power en krone mere end 95 oktan.

Virker højoktan?

I starten af 00’erne begyndte Shell, Q8 og Statoil at konkurrere på designerbenzin med smørende, oprensende og brændstofeffektive egenskaber. Selv om der er sat spørgsmålstegn ved de forskellige effekter, har test vist, at additiverne, som selskaberne putter i benzinen, gør en forskel for de fleste bilister.

»Det særlige ved de første premium-kvaliteter var de rensende egenskaber. For eksempel fjernede allerede den første version af Shell V-Power sodbelægninger fra indsugningsventilerne og holdt dem rene. Det var en god nyhed, da en del af bilparken havde og har belægninger, som giver ujævn tomgang og nedsat speederrespons,« siger Per Ollikainen.

Men hvad med oktantallet? Kan det overhovedet betale sig at hælde dyrere benzin på bilen som almindelig bilist?

Ja, siger eksperten. Også almindelige biler vinder med højoktan.

»Der er dokumenteret sammenhæng mellem oktantal og motorydelse. Højoktan hjælper blandt andet motorstyringssystemet til at operere optimalt. Og går du fra 95 til 99 oktan, får du typisk flere hestekræfter og højere moment.«

Ikke alle biler får lige stort udbytte. Men biler med bankesensor vinder med højere oktantal. I praksis er det alle biler bygget efter 1990. Alle bilproducenter anbefaler da også som minimum 95 oktan benzin i dag.

»Brændstof er ikke bare brændstof. Benzinselskaberne bruger mange penge på at udvikle produkter med særlige egenskaber. De salgstal, vi ser for højoktan på Shell-stationerne, viser, at ganske mange bilister er bevidste om produktforskellene og faktisk kører efter højoktan,« forklarer Per Ollikainen.

Hvor stor en andel af salget, der er V-Power, ønsker Shell dog ikke at oplyse.