Kendt viden om vinterdæk duer ikke

ARJEPLOG

Solen titter frem bag mørke tunge skyer, temperaturen er plus 7 grader og test-isen er dækket med en tynd film af smeltevand.

Ikke just de optimale betingelser at teste vinterdæk på, men ikke desto mindre de vilkår, som alle dækproducenter må leve med engang imellem, selv højt mod nord.

Vi er på Continentals testcenter i Ajeplog ved Polarcirklen for at få et indblik i, hvordan man designer og tester moderne vinterdæk.

En del af arbejdet foregår på computere, men der er ingen vej uden om det fysiske testarbejde med dækkene monteret på almindelige personbiler.

Det er lidt ensformigt arbejde, hvor man dag efter dag kører de samme testrutiner, og hvor computere og andet måleudstyr indsamler rå data, som siden indgår i udviklingsarbejdet.

Indviklet udvikling

Præcis som i udviklingen af andre dæktyper handler vinterdæk om at gå på kompromis med modsat rettede kræfter.

Riller, lameller og selve dækkets klodser samt gummiblandingen udgør blot nogle af de parametre, som der kan skrues på, når man designer dæk.

Eget vinterdækdesign

For selv at prøve udfordringen bliver vi delt ind i hold og skal så selv designe et vinterdæk. Jo, den er god nok.

Vi får en vaskeægte forelæsning af professor Burkhard Wies fra Continental.

I noget der ligner en time og føles som tre, får han talt sig varm om alle aspekterne ud i at designe vinterdæk, og dagen efter kan vi så på glat is prøve de dæk, som vi selv har designet.

I løbet af natten har fem dækskærere nemlig håndlavet/skåret de dæk, som hver gruppe har designet!

Det er mest for sjov, at vi får lov til at designe et vinterdæk, men det giver en meget god oplevelse af de mange faktorer, der spiller ind for dækkets præstationer på glat underlag.

Udviklingen inden for vinterdæk er gået hurtigt de senere år, og fra at være noget, der nærmest var lidt blødere terrændæk, er moderne vinterdæk konstrueret, så de har gode egenskaber ved kørsel på både regnvåde veje, sne- og isdækkede veje samt på tørre vinterveje.

Faktisk er moderne vinterdæk så gode på alle underlag, at man ikke som tidligere anbefalet, behøver at gå en størrelse ned i dækdimension. Faktisk vil jeg anbefale, at man går en størrelse op i vinterdæk, siger Professor Burkhard Wies, Continental.

Anbefalingen kommer, fordi de nyudviklede vinterdæk har et anderledes mønster, hvor et stort antal lameller er med til at sikre grebet både på langs og på tværs af kørselsretningen.

De sikrer så at sige en god acceleration, en god nedbremsning og et godt vejgreb ved kørsel gennem sving og kurver.

Specielt på sne er det en fordel med et stort areal, så der så at sige er mere sne i mønstret.

Ved kørsel på sne skal dækkets mønster kunne fastholde sneen, så man kan udnytte den ekstra friktion, der dannes mellem sne i dækket og sne på vejen. Det er der ikke mange, som tænker på, men det er en af hemmelighederne i et vinterdæk, forklarer han.

At sne mod sne giver friktion, kan man selv afprøve ved at gnide to snebolde mod hinanden.

M+S duer ikke

Derfor er der udviklet en godkendelsesprocedure for vinterdæk, der sikrer, at forbrugerne direkte kan se, at det rent faktisk er et vinterdæk, de er ved at købe.

Lever dækket op til kravene, har det et særligt vinterdæksymbol i form af en alpetop med et snefnug på siden af dækket.

Så skal du ud og købe vinterdæk, så kig efter symbolet, for det betyder nemlig, at dækket er godkendt til kørsel i sneføre i udlandet.

Ingen DK-krav

I Danmark kræver myndighederne ikke, at man anvender vinterdæk, når der er vinterføre på vejene.

Det betyder, at en del danskere kører på samme dæk hele året rundt.

Reglerne varierer lidt fra land til land, men grundlæggende kræves det, at man har udrustet bilen med dæk, der er udviklet specielt til at køre i vinterføre. Husk det, hvis du skal på vinterferie i egen bil.

LÆS MERE OM bildæk PÅ GUIDE.DK