Fortsæt til indhold
Biler

Ingen seletvang til børn

<p>Det kan godt være, at du ser bedsteforældre kører rundt med børnebørnene på bagsædet uden at de er spændt fast. Men det er fuldt lovligt.</p>

Kilde: DRFyn

Færdselsloven rummer en del dispensationer og undtagelser, og en af dem er lejlighedsvis befordring.

"Det kan for eksempel være bedsteforældre, der inviterer børnebørnene med i badeland eller en tur i skoven. Det kaldes lejlighedsvis kørsel, og så behøver der ikke være det nødvendige sikkerhedsudstyr, som for eksempel en barnestol," siger Peder Pedersen, leder af rigspolitiets færdselsafdeling på Fyn.

"Men henter man fast børnene hver onsdag i institution, så går den ikke. Så er der ikke længere tale om lejlighedsvis kørsel," siger Peder Pedersen.

Taxier behøver heller ikke have barnstole. De må også gerne køre med børn under 3 år uden de er spændt fast.

Det oplevede overlæge Sven Mortensen, da han forleden aften ringede fra Odense Universitets Hospital efter en taxa, der skulle transportere mor og nyfødt baby fra Odense til Svendborg.

"Det synes jeg er helt uforsvarligt. Jeg kan slet ikke forstå, sådan noget er lovligt i dagens Danmark," siger han.

Peder Pedersen, leder af rigspolitiets færdselsafdeling , er heller ikke tryg ved, at børn sidder på bagsædet uden at være spændt fast.

"Det er ikke sikkert nok, man skal altid bruge sikkerhedudstyr, også til børn," siger han.

Læs også: FDM: Syv barnestole dumper i stortest