Fortsæt til indhold
Biler

Den perfekte feriebil er forbudt frugt i Danmark

Hvad gør man, hvis man ikke gider planlægge hele bilferien til Italien efter ladestandere? Jyllands-Postens bilredaktør tog til Flensborg, lejede en stor dieselbil og kørte familien 3.500 km gennem Europa. Da leje og diesel blev holdt op mod strøm og værditab i en privatejet elbil, var det måske ikke så tosset endda.

»Nummer fünf, bitte

Dieselen klukkede gennem slangen, mens insekterne sad som små, tørre kommaer spredt over forruden. Ude ved standeren blandede lugten af diesel sig med den tunge sommervarme fra asfalten.

Inde bag glasset ventede kaffeautomaten, køledisken og duften af currywurst, præcis som på alle vores tidligere ture gennem Tyskland.

Tre minutter senere var der brændstof på tanken til 900 kilometers uforstyrret flugt mod syd. Da jeg gik tilbage mod bilen, var det med en mærkelig følelse af sejr.