Her er Volkswagens nye, superavancerede elbil
Volkswagens vigtigste model vender tilbage som elbil, men afsløringen skete ikke fra fabrikkens presseafdeling. Den kom fra fagforeningen.
Det lignede en scene fra en erhvervsthriller, da tusindvis af Volkswagen-ansatte onsdag formiddag stimlede sammen i »Halle 11« på hovedfabrikken i Wolfsburg.
Her viste topchef Thomas Schäfer de første skitser af den elektriske Golf 9, som ventes at lande i 2028.