Tesla i frit fald – nu sender mærket en ny Model Y på gaden
Salget styrtdykker i Danmark og Europa, men Tesla har en ny variant klar i Danmark. Den ligner de andre, men gemmer på muskler og teknik, der kan ændre spillet. Spørgsmålet er, om det er nok til at vende udviklingen.
I Europa går det stejlt ned ad bakke. I august blev Tesla hårdt ramt med tocifrede fald i både Sverige, Frankrig og Danmark. Det er den værste tilbagegang i flere år, og derfor falder timingen af en ny udgave af Model Y ikke tilfældigt.