Fisker dumper prisen i Danmark, men dropper garantien på bilen
Fisker er i massive problemer. Nu er de danske priser sat historisk voldsomt ned, men Fisker frasiger sig ansvaret for bilerne. Brancheeksperten René Tønder kunne ikke drømme om at købe en Fisker Ocean.
En truende konkurs har fået danske Henrik Fiskers bilfirma til at lave et dediceret brandudsalg.
I USA er priserne sat ned med op til 40 pct., så den mest udbredte model kaldet Extreme nu fås for 37.499 dollars mod før 61.499 dollars. Indtil videre var det dog et amerikansk tiltag, men nu er der også store rabatter på det danske marked, som kommer med nogle meget specielle salgsbetingelser.