Fortsæt til indhold
Biler

Mercedes udfordrer BMW med drastiske prissænkninger

Mercedes sætter alt på spil med massive prissænkninger og gratis ekstraudstyr. Markedsanalytiker mener, at det er en velkomsthilsen til den nye BMW i5.

BMW sendte chokbølger gennem bilmarkedet, da den danske importør i forsommeren lancerede priserne på den nye i5, som er på vej mod vores breddegrader. Prisen var nemlig op til 100.000 kr. lavere end hos konkurrenten Mercedes EQE.

Det ser dog ikke ud til, at Mercedes blot sidder og ser til, for nu har mærket foretaget en markant sænkning af prisen på den mest populære variant, kaldet EQE 350.