Natasha Illum Berg: ABENS HJERTE

Natasha Illum Berg:
ABENS HJERTE
247 sider, 250 kr.
People's Press

Natasha Illum Bergs nye roman starter med et billede: en anskudt bavian siges at grave efter den kugle, der har begravet sig dybt i dens brystkasse ved at pille dybt i skudhullet med fingeren. Da den mærker det bankende hjerte, tror den, at dets bevægelse er årsagen til smerten. I den fejlagtige tro presser den fingeren mod hjertet, indtil det holder op med at slå.

Bergs roman er en kærlighedshistorie, der udfolder det indledende billede i tre sammenviklede skæbner. De har det til fælles, at de alle i forsøget på at grave dybt i deres respektive sår ulykkeligvis også kommer til at standse den livgivende puls.

Diego er en 34-årig tyrefægter, der har passeret sit højdepunkt. I rækken af dulmende, men ligegyldige seksuelle forhold får malerinden Masha ham dog til standse op. Den livsledeangrebne tyrefægter er blevet forelsket. Men Masha føler sig pludselig fanget i forholdet. Også hun er blevet forelsket. Netop derfor må hun væk, for hun frygter forelskelsens krav med alle dens bånd.

Den forladte Diego beslutter sig for at tage til Østafrika for der at udføre, hvad den berømte spanske tyrefægter Luis Miguel Dominguin har fablet om, men aldrig præsteret: at tyrefægte med en vild afrikansk bøffel i dens egne naturlige omgivelser.

I Tanzania får Diego en aftale i stand med den erfarne og forhærdede storvildtjæger Henry. Han er til at begynde med skeptisk over for Diegos dumdristige plan, men fanges efterhånden af dens storhed. For den rører ved noget grundlæggende i ham selv. Han satte sig nemlig allerede som 26-årig for, at han selv ville stille betingelserne for det liv, han skulle leve, om det så også skulle blive fatalt.

Hjemme i Spanien skriver Masha det ene brev efter det andet til Diego. Hun har indset, at kærlighed koster frihed. Men Diego har ingen adresse efterladt. Brevene når aldrig frem. Imens sidder Diego i lejren på den tanzanianske savanne og taler med Henry om livet, døden, kærligheden og universet. Indtil den dag, da en egnet bøffel viser sig og hans forehavende skal afprøves.

Bergs historie er en elementært spændende jagtfortælling, men det er samtidig en fremlæggelse og diskussion af grundlæggende eksistentielle vilkår. Der er en hel del Hemingway i fascinationen af drabet - sandhedens øjeblik - og en hel del Camus og Sartre, ja man kunne jo tilføje Kierkegaard og Stangerup fra vore hjemlige breddegrader, i demonstrationen af, hvordan man kan vælge af tage livet på sig i stedet for blot at lade sig føre med strømmen.

Brugsanvisninger

"Abens hjerte" er det stik modsatte af den danske socialrådgivende samtidsroman. Det er en historie, der skræller al samfundsfernisen af og blotlægger de helt basale livsdrifter, der ultimativt kun giver mening over for dødens intet.

Det er en stor opgave, Berg har givet sig selv. Når den ikke lykkes 100 procent men kun ca. 90, så skyldes det, at forfatteren er en anelse for forhippet på at skulle demonstrere sit ærinde. Til overflod er der, foruden billedet om den sårede abe citatet fra Shakespeares "Kong Lear": »Som fluer for kåde drenge er vi for guderne: de dræber os for tidsfordriv.« Det står som bogens motto og gentages flere gange som opsummering i de sidste kapitler. Sammen med passager, der balancerer faretruende mellem det ægte dybtfølte og det patetiske, får det undertiden læseren til at synes, at det er for meget. Berg kan nå det sublime, hvis hun magter at frigøre sig fra sine "brugsanvisninger" og udelukkende holder sig til sagen. Det var den lektie, Hemingway lærte.

Men alt i alt er "Abens hjerte" en meget stor litterær oplevelse. Beskrivelsen af kampen mellem tyrefægter og bøffel som hurtige bevægelser sløret på en langsom film, er helt fantastisk. Det er velgørende, at der er danske forfattere, der har ambitioner og evner ud over landsbyens gadekær. Kom endelig igen, Berg.

kultur@jp.dk