Fortsat flugt fra F1-lånet

F1-lån for 229 mia. kr. er forsvundet på blot et år. I stedet har boligejerne valgt flekslån med længere løbetid eller fast forrentede lån. Det viser nye tal fra Realkreditforeningen.

F1-lån har været både i ratingbureauernes og Nationalbankens søgelys efter finanskrisen. De lave renter og krisen lokkede mange til at tage F1-lån. Det betød, at der hvert år skulle refinansieres et voldsomt stort antal F1-obligationer, og det kunne true den finansielle stabilitet.

Derfor er boligejerne både blevet lokket og truet over i andre lånetyper. Prisen for at tage et F1-lån er steget markant. Ikke alene er bidragssatserne steget, realkreditinstitutterne har også hævet kursskæringen til 0,3 point. Det betyder, at hver gang et F1-lån skal refinansieres, koster det 0,3 pct. point på renten. Og sandsynligheden for yderligere prisstigninger er stor.

Udviklingen er meget glædelig, mener direktør for Realkreditforeningen, Karsten Beltoft.

»Realkreditinstitutterne har i samarbejde med myndighederne arbejdet seriøst med de her spørgsmål i en årrække, og nu ser det ud til at have båret frugt, også hjulpet på vej af markedsudviklingen,« siger Karsten Beltoft.

På det seneste er den lange rente steget markant, mens F1-renten på ca. 0,3 pct. stadig er historisk lav. Det kan få en indflydelse på boligejernes lånevalg, mener Karsten Beltoft.

»Det er ikke sikkert, markedsudviklingen fortsat vil gå i samme retning, men institutterne kan tilbyde variable renter på attraktive vilkår, uden at vi skal til at refinansiere meget hyppigt.«

Han henviser til, at de boligejere, der ikke har noget imod at løbe en renterisiko, i stigende grad har valgt en helt ny lånetype, hvor renten fastsættes hvert halve år, mens obligationen bag refinansieres hvert tredje år. Det sidste betyder, at refinansieringen på lånet er beskeden. Lånet går under navne som Flexkort, F-kort og Kort Rente.

»F1-lånene står næppe over for noget stort come back, heller ikke selv om kapitalmarkedet måske ser helt anderledes ud om et par år. Der er jo gode alternativer,« mener Karsten Beltoft.

Samlet set er de korte rentetilpasningslån reduceret med 229 mia. kr., svarende til 30 pct. over det seneste år. Faldet er sket ved låneomlægninger, og som erstatning har boligejerne valgt lån med fast rente for 134 mia. kr. De længere rentetilpasningslån er forøget med 74 mia. kr. og lån med referencerente med 60 mia. kr. I alt er udlånet steget med 40 mia. kr. for erhverv og boligejere samlet.

»Udviklingen har dermed gjort udfordringerne væsentlig mindre. Fast forrentede lån, betyder nul rentefølsomhed og ingen refinansiering. De længere rentetilpasningslån reducerer både refinansiering og rentefølsomhed væsentligt. Endelig giver også lån med referencerente et væsentlig mindre refinansieringsomfang,« siger Karsten Beltoft.