Fraklip fra Rusland: VM i Volgograd skal ikke spoleres af 16.000 herreløse hunde
Myndighederne har taget skrappe midler i brug mod de løsgående hunde, men nu svarer dyrerettighedsgrupper igen.
De må ikke komme i vejen for det perfekte VM, de ca. 16.000 herreløse hunde, der huserer i den russiske VM-værtsby Volgograds gader og stræder.
Derfor har myndighederne indført klapjagt på de firbenede og bruger alle midler til dette, såsom at skyde dem. Men nu kommer dyreværnsvenner de hjemløse hunde til undsætning.
Jyllands-Postens reportagehold med korrespondent Poul Funder Larsen og fotograf Gregers Tycho er nået til Volgograd på deres tur fra Moskva til Sortehaveet forud for VM i fodbold. Læs hele deres reportage og se billederne i artiklen her: