E-avisen
Se her, hvad Jyllands-Postens e-avis er, og hvordan du kommer i gang med at bruge den.
Sådan kommer du ind på e-avisen
Du kan tilgå e-avisen ved at søge på ”eavis.jyllands-posten.dk” i din browser, fra menuen på jp.dk eller ved at downloade e-avisappen via App Store eller Google Play.
- Husk efterfølgende at logge ind med dit Medielogin for at få fuld adgang til appen. Har du glemt din adgangskode, kan du nulstille den her.
Navigation i e-avisen
1. Øverst finder du dagens udgivelse (1), hvori du kan swipe til højre eller venstre for at se sektionerne i avisen. Klik på en af sektionerne for at starte din læsning. Du kan se en oversigt over de forskellige sektioner, som vi bringer i avisen her.
- Du har nedenunder dagens udgivelse mulighed for at tilgå udgivelserne fra de seneste syv dage (2).
2. Når du har klikket på en sektion, kan du swipe eller klikke på pilene for at skifte side (1).
- Du kan også klikke på sideoversigten (2) for at se et samlet overblik over udgivelsens sektioner og dermed springe til den side eller sektion, du ønsker.
- Klik på krydset (3) for at vende tilbage til startsiden.
Tilpasning af indholdet
Du kan klikke på ”Aa” (1) under den pågældende artikel og derefter tilpasse font, tekststørrelse og -farve.
- Klik på de tre linjer (2) for at se udgivelsens samlede indholdsoversigt.
Print eller download e-avisen
Du kan downloade og printe e-avisen eller artikler på din computer ved at klikke på de tre prikker i bunden af artiklen og derefter vælge ”Print opslag” eller ”Download PDF”.
Fra e-avisappen kan du downloade ved at klikke på skyen (1) og derefter tilgå dine gemte artikler under ”Mit indhold” (2).
Læs gamle artikler i arkivet
I din browser kan du søge i arkivet ved at klikke på forstørrelsesglasset i højre hjørne eller ”arkiv” rundtomkring på startsiden. Fra din smartphone eller tablet kan du tilgå arkivet fra forstørrelsesglasset i bunden af appen.
- Du kan også se vores historiske tilbageblik, hvis du ruller ned på startsiden, med artikler fra hhv. 1, 5, 10, 25, 50 og 100 år siden.
- I arkivet kan du enten søge på nøgleord (1) eller sortere på baggrund af titler (2) (eksempelvis Indblik Weekend) eller årstal (3).
Tip 1: Husk at slå notifikationer til under indstillingerne i appen - så får du besked, når den nyeste udgave af avisen er tilgængelig. Også selv hvis du ikke har appen åben.