Op med hovedet - rivalerne har fået noget at frygte

NEW YORK

Mandag er Labor Day i USA.

For at hylde de amerikanske arbejderes sociale og økonomiske bedrifter har alle fri, og i helligdagens ånd bør Caroline Wozniacki bruge lidt tid på at fejre sig selv.

Godt nok røg veteranen søndag aften dansk tid ud af US Open, men indsatsen i selve nederlaget til verdens nummer seks og det samlede aftryk i New York har været intet mindre end imponerende.

I bedste arbejderånd har den samlede tennisverden da også forenet sig i umådeholden beundring over hendes præstationer, for så tidligt i et comeback efter tre og et halvt år ude burde en 33-årig mor til to slet ikke kunne overkomme så meget på så højt et niveau.

Hun virker fit som ingen anden, iskold og tilmed nu udstyret med en stærkt forbedret forhånd, som pludselig ikke er den store svaghed, men som derimod kan hjælpe hende.

Mod Coco Gauff tabte Caroline Wozniacki da også kun 3-6, 6-3, 1-6 på de ganske fine marginaler - både i flere af pointene, men også overordnet set, og cifrene i det afgørende sæt fortæller ikke den fulde historie om to timers fremragende fight.

Derfor skal Caroline Wozniacki ærgre sig grumme over farvellet til turneringen, hvor hun nåede finalen i både 2009 og 2014. I stedet for et tredje forsøg skal hun hjem, og i stedet for at udnytte momentum og gå efter karrierens titel nummer 31 i en af mindre turneringer kommer hun ikke til at spille flere kampe inden årsskiftet.

De næste måneder skal bruges på at træne sig endnu skarpere, og i begyndelsen af 2024 vil alle da også følge hendes forberedelse til Australian Open med spænding - i ventetiden kan vi så glæde os over at kunne se Coco Gauff spille, trods alt.

I modsætning til mange af de øvrige Top 10-spillere går hun ikke udelukkende efter at sætte ild i bolden og afslutte duellerne hurtigst muligt – hun kan rent faktisk tænke og spille tennis, hvilket har indbragt hende tre titler alene i år og en position som tennisyndling for mange af sine landsmænd.

Kampen forinden på Arthur Ashe, anlæggets største bane - et rent amerikansk herreopgør - havde naturligvis trukket mange tilskuere, som lige så naturligvis blev for at få anden akt med i håbet om at få endnu flere indikationer på en løfterig fremtid for amerikansk tennis efter mange magre år.

Første kamp blev nemlig vundet af Ben Shelton, blandt USA’s unge spirer på herresiden, og nu skulle Coco Gauff altså gøre ham kunsten efter.

Som blot 15-årig brød hun igennem ved at slå Venus Williams i Wimbledon 2019, og ved blandt andet at nå finalen i French Open 2022 har teenageren siden vist sig at være alt andet end en døgnflue.

Så ung er hun, at hun blot var 1 år og 4 måneder, da Caroline Wozniacki i juli 2005 fik debut på WTA Tour som 15-årig i Cincinnati – dette års udgave af netop den turnering vandt Coco Gauff så for øvrigt umiddelbart inden US Open som et bevis på at befinde sig i zonen, og hun var oppe på 14 sejre i sine seneste 15 kampe.

På en dag med temperaturer op til 32 blev det da også hurtigt hedt for Caroline Wozniacki.

Trods et tidligt brud til føring 2-0 og en besnærende vedholdenhed i de til tider lange slagudvekslinger måtte den tilbagevendte tennispensionist til sidst erkende, at hun var oppe mod hidtil uset modstand.

I de foregående dyster havde hun kunnet slide sine udfordrere op på kondien, men Coco Gauff er atletisk og spændstig som få og havde intet problem med at stå distancen rent fysisk. Caroline Wozniacki var egentlig helt fint med, holdt god længde i slagene og undgik de mest eklatante fejl, men i kraft af en fremragende serv og en forbilledlig vinkling på sine grundslag fik Coco Gauff alligevel bragt hende i ubalance gang på gang.

Efter at have snuppet 12 af de sidste 14 partier mod Jennifer Brady blev Caroline Wozniacki derfor fanget i en negativ spiral og smed efter den tidlige føring 10 bolde i træk og seks af syv partier til 3-6 i første sæt.

Derfor også utroligt vigtigt, at Caroline Wozniacki slog igen og holdt sin serv i første parti af andet sæt, og godt blev til forrygende kort derefter – i en Wozniacki Classic hamrede hun fra side til side for at afværge Gauffs angrebsslag, inden hun pilede til nettet og sublimt kælede bolden på tværs af banen og ned på selve linjen.

Trods deres sympatier for Gauff belønnede tilskuerne denne opvisning i heroisk fight med en kæmpe klapsalve, men desværre misbrugte Caroline Wozniacki to breakbolde og chancen for igen at komme på 2-0.

Det samme skete ved stillingen 2-1 og 3-2, men så fik hun omsider løn som fortjent ved at hugge sig foran 5-3 og servede andet sæt rent hjem efter at have vundet 12 af de sidste 14 point.

Al pres var nu smidt over på Coco Gauffs banehalvdel, og tilsyneladende totalt rundt på gulvet lod hun sig bryde til 0-1.

Meget sigende for forestillingen fik hun så alligevel den første succesoplevelse længe med en øjeblikkelig udligning, og nu var alt åbent - og det var det så alligevel ikke.

Spillerne tvang hinanden helt ud i tovene og ofte boldene ud på det yderste af linjerne, men i de afgørende situationer manglede Caroline Wozniacki både heldet og præcisionen.

Bagud 1-3 misbrugte hun en breakbold for igen at komme på omgangshøjde, og helt i utakt med det hidtidige kampbillede forduftede al spænding derfra med lynets hast.

Derfor ser Caroline en flybillet hjem smælde foran sig på arbejdernes dag, men på den lange bane kan hun trøste sig med at have vundet mange kammerater på sit spil og sin fremtoning.