Fra Bingo Foto til status som tilbagevendt supermor – sponsorringen er sluttet for Wozniacki
Engang rejste Caroline Wozniacki som en lille pige verden rundt til tennisturneringer med sin far. Nu har den tidligere verdensetter selv familien med i sit comeback, og ifølge hendes agent gør det bare hendes fortælling endnu mere interessant rent kommercielt for globale virksomheder.
NEW YORK
»Jeg ved udmærket godt, at jeg er farvet og kan beskyldes for at ville tale hende op, men du kan ikke finde en kollega i min branche eller en ekspert, som ikke vil sige det samme om Caroline og hendes indstilling. Hun er noget ganske særligt. Den slags ros bruger man tit, men lad mig fortælle dig en historie.«
Shane Kelley er ikke Caroline Wozniackis agent for ingenting, så han tager os med til det caribiske ferieparadis Turks- og Caicosøerne.