Fortsæt til indhold
Tennis

Wimbledon har kopieret Tivolis motto, og årets udgave kan hurtigt blive en rutsjebanetur af alle de forkerte grunde

Årets Wimbledon kan blive ganske specielt, da storpolitik står højt på dagsordenen. Spillerne har delt sig i to grupper, og Holger Rune har valgt side.

WIMBLEDON

»Turneringen har set generationer komme og gå. Hver af dem med sine egne ikoniske rivaliseringer, besnærende triumfer og historiske nederlag. Og mens navnene måske nok ændrer sig, leverer vores 14 dage fortsat det uventede og tryllebinder alle hjørner af kloden. I år vil nye overskrifter blive skrevet. Scenen venter, og Wimbledon vil endnu en gang være ALTID SOM ALDRIG FØR«

Før hver eneste udgave forsøger selskabet bag græsklassikeren at koge 146 års eksistens ned i en ganske kort tekst, der skal flette den historiske tyngde sammen med en fortsat berettigelse i nutidens underholdningsindustri.

Dette års punchline er altså »Always like never before« – så iørefaldende en sætning, at Tivoli for længst har fundet på at bruge den som motto.