Skadet makker har sat stopper for Serena Williams-comeback

Ons Jabeur og Serena Williams har trukket sig fra semifinalen i Eastbourne, da førstnævnte er blevet skadet.

Artiklens øverste billede
Serena Williams og Ons Jabeur lægger taktik undervejs i kvartfinalekampen i Eastbourne onsdag. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

En enkelt sejr fra en finaleplads i sin comebackturnering må Serena Williams se sit comeback ved WTA-turneringen på græs i Eastbourne slutte.

Williams er med i double sammen med den tunesiske verdenstreer Ons Jabeur, som er blevet skadet. Derfor trækker duoen sig forud for semifinalerne, oplyser arrangøren på Twitter.

Turneringen i Eastbourne er Serena Williams’ første turnering, siden en skade under sidste års Wimbledon tvang hende til at tage en pause.

40-årige Williams så en smule rusten ud i sin første kamp mod Sara Sorribes Tormo og Marie Bouzkova tirsdag, som hun sammen med sin tunesiske makker vandt 2-6, 6-3, 13-11.

I sin anden kamp onsdag lignede hun mere sit gamle jeg, og med en række vinderslag og esser gav hun sine rivaler et forvarsel om, at hun fortsat er på jagt efter sin 24. grand slam-titel i single.

I semifinalen skulle parret have mødt serbiske Aleksandra Krunic og polske Magda Linette på Devonshire Park torsdag, men Krunic og Linette stryger nu i finalen uden kamp.

Wimbledon, årets tredje grand slam, løber af stablen i London fra 27. juni til 10. juli.

- Jeg har haft nogle gode træninger op til Wimbledon og til denne turnering. Jeg rammer bolden rigtig godt. Og jeg føler, at jeg har servet rigtig godt, så det er virkelig godt, sagde Williams ifølge AFP efter sejren i kvartfinalen.

Nu bliver det ikke til mere kamptræning for Serena Williams inden Wimbledon, hvortil hun har fået et wildcard. Amerikaneren har vundet Wimbledon syv gange i single og syv gange i double.

I single har hun vundet 23 grand slam-titler i alt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.