Nadal slog Djokovic og nærmer sig 14. French Open-titel

Snart 36-årige Rafael Nadal var et lille niveau over verdensetteren Novak Djokovic i French Open-kvartfinale.

Artiklens øverste billede
Rafael Nadal måtte slide i mere end fire timer for at slå Novak Djokovic. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

Novak Djokovic 30 sejre, Rafael Nadal 29.

Sådan lyder statistikken, efter at Nadal natten til onsdag sikrede sejren i det 59. indbyrdes møde med verdensetteren Djokovic.

Den spanske gruskonge vandt en sejtrækker i fire sæt med cifrene 6-2, 4-6, 6-2, 7-6 i en French Open-kvartfinale, der varede mere end fire timer.

Dermed er Nadal bare to sejre fra sin 14. titel i turneringen, hvilket vil bringe ham op på i alt 22 grand slam-titler som rekordholder foran Djokovic og Roger Federer, der begge har vundet 20.

Nadal var ovenpå i størstedelen af kampen og fortjente sejren mod Djokovic, der kun i perioder formåede at slå igennem sin modstander.

Første parti gav antydningen af, det kunne blive en lang aften på Court Philippe-Chatrier. Det varede hele 11 minutter og bød på et servegennembrud til Nadal.

Det gav tidligt spansk momentum. Det var ikke til at se, at Nadal senere på ugen fylder 36 år. Han spillede med sin vanlige autoritet, der hidtil i karrieren har skaffet ham 13 French Open-titler.

Nadal smed det meste tilbage i hovedet på serberen og stod for langt de fleste vindere. Ikke mindst på kampens vigtige tidspunkter. Det gav en på papiret komfortabel sætsejr på 6-2, men det krævede 51 minutters slid.

Djokovic lignede en spiller uden overskud i begyndelsen af andet sæt, hvor Nadal brød to gange i træk og kom foran 3-0. Var han på vej mod en afstraffelse?

Det umiddelbare svar var nej. Djokovic begyndte endelig at finde sit bedste spil frem med skarp vinkel på slagene, som Nadal havde svært ved at besvare.

Først brød han til 1-3, og i et parti, der varede omkring 20 minutter, brød han også til 3-3. Nu var Djokovic pludselig mentalt ovenpå og med et tredje brud vandt han 6-4 i et sæt, der varede utrolige 87 minutter.

Det tærede formentlig på Djokovic, der fik nye udfald fra starten af tredje sæt. Han blev brudt til 0-1 og fik aldrig fodfæste i sættet. Nadal brød også til 4-1 og bragte sig forholdsvis let på 2-1 i sæt.

Til gengæld var Djokovic i zonen fra fjerde sæts begyndelse. Nu brød serberen ved første lejlighed og bragte sig foran 3-0.

Godt servende lignede det en sætsejr, men i et utroligt velspillet parti brød Nadal tilbage til 4-5, efter at Djokovic havde misbrugt to sætbolde.

Nu endte det hele i tiebreak, som Nadal satte sig tungt på. Han spillede sig til fem matchbolde ved 6-1, og efter at Djokovic havde afværget de første tre, udnyttede Nadal den fjerde med endnu en baghåndsvinder.

Nu venter for Nadal en semifinale mod tyske Alexander Zverev, der tirsdag slog den unge spanier Carlos Alcaraz.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.