Ruslands bedste tennisspiller på kvindesiden: Stop krigen

Krigen er med til at ødelægge vores børns fremtid, siger tennisspilleren Anastasia Pavlyuchenkova.

Artiklens øverste billede
Anastasia Pavlyuchenkova, som her ses under dette års Australian Open, er som nummer 14 den bedst rangerede kvindelige tennisspiller fra Rusland i verden. Foto: Rob Prange/Ritzau Scanpix

Russiske sportsstjerner står i kø for at opfordre hjemlandet og præsident Vladimir Putin til at stoppe krigen i Ukraine.

Efter at tennisstjernerne Daniil Medvedev og Andrey Rublev, ishockeyspilleren Alex Ovechkin og cykelrytteren Pavel Sivakov blandt andre har advokeret for fred, kommer den bedst rangerede kvindelige tennisspiller fra Rusland, Anastasia Pavlyuchenkova, nu med samme opråb.

I et opslag på Twitter understreger hun sin foragt for krigen.

- Jeg har spillet tennis hele mit liv. Jeg har repræsenteret Rusland hele mit liv. Det er mit hjem og mit land. Men nu er jeg rædselsslagen, og det samme er mine venner og familie. Men jeg er ikke bange for at sige min mening. Jeg er imod krig og vold, skriver hun.

- Personlige ambitioner og politiske motiver kan ikke retfærdiggøre vold. Det her ødelægger fremtiden - ikke bare for os, men også for vores børn.

- Jeg er bare en sportsudøver, der spiller tennis. Jeg er ikke en politisk eller en offentlig figur. Det har jeg ingen erfaring inden for. Jeg kan kun erklære mig uenig i beslutningerne og tale åbent om det. Stop volden, stop krigen, lyder det i opslaget.

30-årige Anastasia Pavlyuchenkova er nummer 14 på verdensranglisten.

Hendes landsmand Anastasia Potapova skulle tirsdag have stået over for ukraineren Elina Svitolina i WTA-turneringen i Monterrey, men den kamp bliver ikke til noget.

Svitolina sagde mandag, at hun ikke ønsker at spille mod russere og hviderussere.

- Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg hverken kommer til at spille i morgen i Monterrey eller nogen som helst anden kamp mod russiske eller hviderussiske tennisspillere, indtil vores forbund tager den nødvendige beslutning, skrev hun med henvisning til, at atleter fra de to nationer ifølge Den Internationale Olympiske Komité (IOC) bør konkurrere som neutrale.

IOC har opfordret alle idrætsforbund og arrangører af sportsbegivenheder til at udelukke russere og hviderussere fra turneringer og kampe.

Eller som minimum sørge for, at de konkurrerer under neutralt flag uden nationale farver eller symboler, mens deres nationalmelodier ikke afspilles.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.