Tennisdommer udsat for truende adfærd i dansk ligakamp

Tennisdommer blev udsat for truende fysisk adfærd og verbale trusler i en ligakamp og overvejer nu karrieren.

Dansk tennis blev i sidste uge ramt af en kedelig sag om trusler mod en dommer.

Det skete i onsdagens topkamp mellem KB og HIK i tennissportens elitedivision på KB's anlæg.

Den 26-årige dommer Christopher Søndergaard blev ifølge Dansk Tennis Forbund "udsat for yderst truende fysisk adfærd og verbale trusler".

- Herunder kom et større antal tilskuere ind på banen og blandede sig i situationen, skriver forbundet på sin hjemmeside.

Dommeren fortæller om episoden i tirsdagens udgave af Ekstra Bladet, hvor han på et servees dømte fodfejl mod en spiller fra HIK ved stillingen 8-8 i tiebreak i den afgørende doublekamp.

- Så brød helvede løs, og folk råbte ting som "købedommer". Der blev kastet en ketsjer mod dommerstolen. Jeg ville gerne væk, for der er et mylder på banen, og jeg kan mærke, at det hele eskalerer.

- Så kommer en vred tilskuer og opfordrer mig til at slås. Nogle prøver at hive ham væk, fortæller dommeren til Ekstra Bladet.

Christopher Søndergaard har siden modtaget hjælp fra en krisepsykolog, og han overvejer nu, om han vil dømme igen.

Dansk Tennis Forbund er i gang med at "indsamle udtalelser fra alle implicerede parter med henblik på at afklare, om der grundlag for at gå videre med sagen".

- En sådan opførsel hører ingen steder hjemme og kan kun betegnes som uacceptabel og uværdig.

- Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at det er dommeren, som var målet for truslerne og den truende adfærd, skriver forbundet.

KB vandt kampen med cifrene 4-2 over HIK, der blandt andre havde Holger Rune på holdkortet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.