Tennisstjerner vil søsætte kæmpe hjælpepakke til kolleger

Roger Federer, Novak Djokovic og Rafael Nadal vil hjælpe trængte kolleger med 27 millioner kroner.

Tennis er i høj grad en sport for individualister, men det betyder ikke, at der ikke hersker solidaritet uden for banerne.

Tre af sportens største stjerner nogensinde, Roger Federer, Novak Djokovic og Rafael Nadal, er således i færd med at søsætte en tocifret millionhjælpepakke til kollegerne på Touren, som lider økonomisk på grund af coronakrisen.

For mens topspillerne tjener mange millioner kroner hvert år og ingen økonomisk nød lider, er livet for spillerne uden for top-250 på verdensranglisten noget mere beskedent. Og de mangler indtjening, når sporten ligger stille.

En lækket besked fra Djokovic med Federer og Nadal som medafsendere til kollegerne på ATP Tour vidner om stort format.

De tre spillere, der også sidder i ATP's spillerråd, har foreslået, at alle singlespillere i top-100 på ranglisten og alle doublespillere i top-20 bidrager til at lave en hjælpepakke på 27 millioner kroner.

Pengene skal gå til spillere primært uden for top-250 på verdensranglisten, som er hårdt ramt økonomisk på grund af coronakrisen.

Og de tre forslagsstillere er selv blandt dem, der skal bidrage med mest.

Konkret foreslår de, at spillerne spæder til efter følgende fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i placeringerne på verdensranglisten:

- 50-100 i verden: 5000 dollar (cirka 34.000 kroner) per spiller.

- 20-50 i verden: 10.000 dollar (cirka 68.000 kroner) per spiller.

- 10-20 i verden: 15.000 dollar (cirka 103.000 kroner) per spiller.

- 5-10 i verden: 20.000 dollar (cirka 137.000 kroner) per spiller.

- 1-5 i verden: 30.000 dollar (cirka 205.000 kroner) per spiller.

- Top-20 i double: 5000 dollar (cirka 34.000 kroner) per spiller.

Det løber op i samlet 27 millioner kroner, som skal samles i Player Relief Fund, der hjælper tennisspillere med økonomiske udfordringer.

Og det er ikke alt. I beskeden står der også:

- Derudover har Roger Rafa og jeg også foreslået ATP, at 50 procent af præmiepengene til World Tour Finals i London (hvis der kan spilles til november/december) går til Player Relief Fund.

Ved sæsonfinalen sidste år var den samlede præmiesum på ni millioner dollar (61,6 millioner kroner), så det vil blive endnu et stort millionbeløb til de trængte spillere.

Hvis sæsonfinalen ikke kan afvikles, foreslår de tre, at spillerne til Australian Open 2021 donerer et anseligt beløb til fonden.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.