Fortsæt til indhold
Håndbold

Dette landshold er værd at nyde – uanset om du bedst kan lide harpiksbold, fjerbold eller fodbold

Danmarks håndboldherrer vandt guld. Igen. Holdet kan nu kalde sig europamester for første gang i 14 år. Her er de tre vigtigste nedslag fra finalesejren over Tyskland.

Er dette verdenshistoriens bedste håndboldlandshold?

Det kan vi diskutere de næste dage, hvis vi vil.

Vi kan også bare konstatere, at Danmarks håndboldherrer nu kan kalde sig forsvarende OL-guldvindere, VM-guldvindere OG EM-guldvindere.

Det er overlegent. Det er imponerende. Det er værd at nyde, uanset om du mest er til harpiksbold, fjerbold eller fodbold.