Fortsæt til indhold
Håndbold

I de seneste år er der sket noget markant og helt afgørende med håndboldkvinderne

Nok tabte de danske håndboldkvinder til en fysisk overmagt, men fremgangen på netop det fysiske område er tydelig. Landsholdsspillerne er blevet både hurtigere og stærkere de seneste år.

Ærgrelsen vil nok sidde i Morten Henriksen i nogle dage endnu.

Han havde naturligvis håbet at bruge sin søndag på en dansk medaljekamp i Rotterdam.

Sådan gik det ikke.

Håndboldkvinderne skuffede i VM-kvartfinalen, og derfor kan han som sportschef i Dansk Håndbold nu ufrivilligt holde friweekend og måske se VM-finalen mellem Norge og Tyskland på tv.

Men midt i ærgrelsen har Morten Henriksen trods alt grund til at glæde sig over nogle bemærkelsesværdige tal.