»Jeg har heldigvis så travlt, at jeg slet ikke har tid til at være nervøs«

Trods en måned til slutrunden blev den danske trup til EM i kvindehåndbold udtaget allerede torsdag.

Artiklens øverste billede
Jesper Jensen plejer at være særdeles aktiv på sidelinjen, men omkring udtagelsen af truppen til EM i kvindehåndbold er landstræneren helt rolig. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Jesper Jensen bliver stille.

»Det ved jeg faktisk ikke,« siger han så – to gange.

Landstræneren for håndboldkvinderne kan for så vidt også være ligeglad med den officielle deadline for udtagelsen af truppen til det kommende EM. Allerede en måned inden Danmarks første kamp meldte han nemlig torsdag sine 16 navne ud – og det med fuldt overlæg.

»Det gør vi for at skabe ro blandt spillerne og vise dem en tiltro, fordi vi føler, at vi som hold har gjort det godt. Der kan ske ting, så vi er nødt til at skifte ud undervejs, men som udgangspunkt er vi så sikre på de her 16, at de skal køre slutrunden igennem,« fastslår Jesper Jensen og fortæller om en spøjs oplevelse for hans assistent, Lars Jørgensen, da han ringede rundt for at overbringe den positive nyhed til de udvalgte.

»Vi er lidt overraskede over, hvor mange der har været nervøse for det, for vi tænker nok, at det lidt har givet sig selv, men sådan er det jo som spiller, at man bliver lidt usikker.«

Er det en fordel med en så sammentømret trup, eller ville du hellere have 30 at vælge mellem?

»Begge dele kan noget. Herrelandsholdet har 15 spillere i internationale topklubber på venstre back, og i den situation er det oplagt lige at trække den og vurdere to over for hinanden til allersidst, men i den danske kvindetrup har spillerne i andet geled ikke samme internationale erfaring. Også derfor er jeg relativt rolig ved at udtage holdet så tidligt, for vi har de helt rigtige med. Sidste år havde vi seks-syv uger fra den seneste samling, indtil vi mødtes til VM-optakten. Nu har vi kun tre uger, og så vil det være mærkeligt, hvis nogle pludselig skyder gennem himlen eller falder fuldstændig gennem brædderne. Den her måde må mindske risikoen for det sidste. Nu behøver de ikke stresse efter en halvdårlig kamp og frygte, at vi har set det.«

Mest iøjnefaldende, men lidt overraskende, er fraværet af Line Haugsted, der blev skulderskadet i maj og ikke når at blive klar. Savnet af forsvarets absolutte omdrejningspunkt bliver den største ubekendte til mesterskabet, hvor Danmark er i pulje med Slovenien, Serbien og Sverige.

Hvad med tiden herfra og til EM – ånder du så lettet op efter hver spillerunde uden en skade?

»Naarj, den slags er jo en del af spillet. Jeg kan alligevel ikke gøre noget, og jeg har heldigvis så travlt, at jeg slet ikke har tid til at være nervøs.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.