EM-spillere lader personlige milepæle glide i baggrunden

Kevin Møller er bedste målmand ved EM målt på redningsprocent, mens Mikkel Hansen nærmer sig topscorertitel.

Artiklens øverste billede
Mikkel Hansen har scoret tredjeflest mål ved slutrunden indtil videre. 40 kasser er det blevet til for PSG-spilleren. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

Danmark er rigt repræsenteret i toppen af flere statistikker ved EM i herrehåndbold. Både ved den indeværende slutrunde og gennem historien.

Men spillerne bruger ikke tankevirksomhed på de individuelle milepæle, når de render rundt inde på banen, forklarer Mikkel Hansen og Kevin Møller.

Med sin elegante skrueboldsafslutning mod Holland nåede Hansen mandag op på 250 mål ved EM gennem tiden.

Det har kun islandske Gudjon Valur Sigurdsson og franske Nikola Karabatic formået før ham. Sigurdsson stoppede karrieren med 288 scoringer, mens Karabatic i løbet af denne slutrunde er nået op på 275 af slagsen.

37-årige Karabatic har dog blot scoret 11 mål i år, mens Hansen har ramt nettet 40 gange.

Selv om danskeren nærmer sig alle tiders topscorertitel ved EM, er det ikke noget, der fylder hos ham.

- De individuelle milepæle vil man hellere bytte ud med titler, man vinder med holdet. Men det er klart, at det betyder, at man har gjort et eller andet rigtigt, siger han.

- Jeg tror omvendt også, at jeg har spillet på et landshold, der har været dygtigt. Det kræver, at man får spillet nogle kampe, så man skal gerne videre til semifinalekampene, hvis man skal derop.

- Men selvfølgelig er jeg da stolt over, at jeg har spillet en masse kampe på et dansk landshold, som altid har været konkurrencedygtigt og for det meste er nået langt i turneringerne og har været med til at spille om medaljer, lyder det fra Mikkel Hansen.

I buret er Niklas Landin det ubestridte førstevalg, men afløseren Kevin Møller bliver ved med at præstere på et højt niveau, når han får chancen.

Mod Holland kom Flensburg-Handewitt-målmanden ind og reddede 10 af 21 forsøg. Dermed øgede han sit forspring på Det Europæiske Håndboldforbunds statistik over målmænds redningsprocent ved EM. En kategori, han fører klart.

Møller afviser, at det sidder i baghovedet, når han løber på banen.

- Det fylder ikke overhovedet. Jeg tænker kun på at hjælpe holdet.

- Så skal man nok også tage det med et gran salt. Det er begrænset, hvor mange skud der har været imod mig, frem for nogle af de andre der har stået væsentligt mere end mig, siger han.

Statistikken kan komme til at se anderledes ud efter onsdagens kamp mod Frankrig. Her har landstræner Nikolaj Jacobsen bebudet ændringer i den danske trup, da Danmark allerede er sikret en plads i semifinalen.

Det kan igen give reserver som Kevin Møller chancen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.