Jacobsen vil hellere spare spillere end slå Frankrig ud

Kampen mod Frankrig er en oplagt mulighed for at give danske stamspillere endnu et hvil, mener landstræneren.

Artiklens øverste billede
Danske Mathias Gidsel scorede ni mål på ni forsøg mod Holland. Han er en af kandidaterne til at sidde over i onsdagens kamp mod Frankrig. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Danmarks håndboldherrer er allerede klar til semifinalen ved EM, men først venter sidste kamp i mellemrunden.

Onsdagens opgør mod Frankrig er en direkte kamp om førstepladsen i gruppen, men for landstræner Nikolaj Jacobsen er det ikke førsteprioriteten lige nu.

- Vi forsøger at komme ind og spille en god håndboldkamp på onsdag. Men vores største fokus ligger på at have friske spillere på fredag. Det er den vigtigste kamp for os nu.

- Jeg kommer helt sikkert til at spare nogle onsdag, og så må vi se, hvilke spillere der skal have et hvil, og hvem der ikke har behov for det, siger Jacobsen.

Samme opskrift benyttede landstræneren sig af i sidste kamp i indledende gruppespil mod Nordmakedonien, hvor alle reserverne fik spilletid i en kamp uden betydning.

Mens Danmark maksimalt kan falde ned på andenpladsen, kan Frankrig næppe tillade sig at lade spillere sidde over.

Taber franskmændene, mens Island besejrer Montenegro, er de olympiske mestre ude, fordi de lørdag tabte højst overraskende til Island.

Af samme årsag håber Island på en hjælpende hånd, og den danske profil Mathias Gidsel lover et slagkraftigt dansk mandskab uanset hvad.

- Nu må vi se, om jeg skal spille. Men det er helt sikkert, at Danmark aldrig træder på banen for at tabe en håndboldkamp. Uanset om det er mig eller en anden, der spiller, stiller vi op med et rigtig godt hold, som Frankrig ikke bare kan vade hen over.

- Det synes jeg også, at man så i kampen i gruppespillet, hvor Aaron Mensing, Niclas Kirkeløkke og Jacob Holm tromlede over dem, lyder det fra GOG-spilleren.

Danmark blev klar til semifinalen som det første hold ved EM ved at besejre Holland med 12 mål.

Kort efter gjorde Frankrig sit for at avancere med en sikker sejr over Montenegro.

Når kampen mellem Danmark og Frankrig begynder onsdag klokken 20.30, vil det stå klart, hvilke to hold der går videre til semifinalerne fra den anden mellemrundegruppe.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.