Jacobsen udelukker fare for tab af momentum i gratis kamp

Håndboldherrerne skal nok være helt klar til mellemrunden uanset udfaldet mandag, mener Nikolaj Jacobsen.

Artiklens øverste billede
- Jeg er altid tilhænger af at spare, hvis man kan spare, for du får brug for det senere, siger landstræner Nikolaj Jacobsen om mandagens EM-kamp. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndboldlandsholdet står mandag foran en afvejning.

Hvor meget skal det ride videre på den bølge, der har kastet to sejre af sig i to kampe og sikret en billet til mellemrunden? Og hvor mange skal spares med henblik på resten af turneringen?

Landstræner Nikolaj Jacobsen har truffet sit valg inden EM-kampen mod Nordmakedonien, og han er ikke bange for, at det går ud over formkurven.

- For os handler det om at gå ind og gøre det, vi nu skal. Vi skal spille en kamp på fuld knald og spille for at vinde, understreger han.

- Jeg tror ikke på det med momentum, selvtillid og så videre, når du har en gratis kamp. Det må stå for jeres (journalister, red.) regning.

- Jeg er altid tilhænger af at spare, hvis man kan spare, for du får brug for det senere. Om det koster noget? Det tror jeg ikke på, det gør. Der er så meget ro og selvtillid på holdet her, at hvis vi skulle spille en dårlig kamp, så skal vi nok være der torsdag, når det går løs igen, siger han.

De danske håndboldherrer sikrede sig med en storsejr over Slovenien adgang til mellemrunden, hvor de allerede er sikre på at tage to point med over.

Danskerne er altså sikret førstepladsen i gruppen, mens Nordmakedonien ikke kan nå væk fra sidstepladsen.

Allerede efter Slovenien-kampen bebudede Jacobsen, at han ville give nogle af profilerne en fridag.

Men tilgangen bliver den samme som altid, fastslår han.

- Jeg har forberedt mig, som jeg plejer. Jeg har sagt til spillerne, at det kan godt være, vi kommer til at spille med andre opstillinger, men udgangspunktet er det samme. Vi skal spille en god håndboldkamp og vinde, lyder det fra landstræneren.

Mandagens sidste gruppekamp mod Nordmakedonien spilles klokken 20.30 i Fönix Arena i ungarske Debrecen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.