Dansk landstræner vil have mere: Vi kan spille med om guldet om et år

Det er mere i det her hold, lyder det fra spillere og landstræner efter VM-bronze.

Artiklens øverste billede
Highfives og smil, trods alt, mellem cheftræner Jesper Jensen, Anne Mette Hansen og Simone Petersen efter bronzekampen mellem Danmark og Spanien i Granollers. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var dans og dåseøl i den danske lejr, efter VM-medaljen blev sikret.

Men der var også en skuffelse hos flere spillere over, at Danmark kun spillede forkamp til VM-finalen. Fredagens smalle nederlag til Frankrig sad stadig i kroppen inde bag smilene.

»Hvem ville ikke gerne have spillet en VM-finale? Når det nu var marginaler imod Frankrig. Den kommer jeg ikke til at glemme,« sagde fløjspilleren Trine Østergaard.

Vi har forbedret os enormt i de sidste 12 måneder, og kan vi finde flere procenter, kan vi fortsat spille med i toppen. Vi er ikke færdige endnu.

Jesper Jensen, cheftræner

Samme melding kom fra stregspilleren Rikke Iversen.

»Jeg er glad for, at vi i det mindste ikke, ligesom sidste år, skal gå hjem uden noget, men at vi skal op på det podie. Det betyder rigtig meget, og så satser jeg på, at vi næste år skal spille en endnu sjovere kamp,« sagde Rikke Iversen.

Der var bred enighed om, at denne medalje meget gerne skal være begyndelsen på en stime i de kommende år.

»Det er et delhøjdepunkt for dette hold. Der er mere i dette hold, og det kommer der også til at være i mange, mange år. Men det her var startskuddet. Nu har vi fået den her medalje, og nu kommer de forhåbentligt på stribe,« sagde Sandra Toft.

Jesper Jensen blev ansat i marts 2020, og for et år siden blev det til en fjerdeplads ved EM.

»Vi har forbedret os enormt i de sidste 12 måneder, og kan vi finde flere procenter, kan vi fortsat spille med i toppen. Vi er ikke færdige endnu,« sagde Jesper Jensen.

»Meget tæt på toppen«

Han var dog også afklaret med, at der stadig er et stykke vej op til de to finaledeltagere, Frankrig og Norge.

»Vi er stadig en lille smule efter de to, men vi er godt nok kommet tæt på, og det er vi superstolte af. Det har været en suveræn turnering, og vi kan godt tillade os at sige, at vi er kommet meget tæt på toppen,« siger Jesper Jensen.

Han mener ikke, at det er urealistisk at sigte efter en finale ved EM-slutrunden om et år, der afvikles i fællesskab af Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro.

»Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at vi ikke kan spille med om guldet om et år. Så må vi jo se, om Norge og Frankrig forbedrer sig,« sagde Jesper Jensen.

Han mener, at medaljen kan give holdet et yderligere skub fremad.

»Det tror jeg. Ikke bare medaljen, men lige så meget præstationen, vores adfærd og måden, vi har rejst os på, hver gang, vi er blevet slået ned,« sagde Jesper Jensen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.