Sandra Toft tæmmer gamle Esbjerg-venner i CL

Team Esbjerg kunne ikke skyde hul på Sandra Toft, da Brest Bretagne knækkede vestjyderne i Champions League.

Team Esbjerg har haft en svær sæsonstart i ligaen, men kom fremragende fra land i Champions Leagues gruppespil med en premieresejr over det rumænske storhold CSM Bucuresti.

Den kunne vestjyderne dog ikke følge op på, da Jesper Jensens tropper gæstede landsholdsmålvogter Sandra Toft i franske Brest. Toft pillede pynten af sin tidligere klub, som tabte med 23-26 efter 9-13 ved pausen.

Toft spillede fra 2017 til 2019 under Jesper Jensens ledelse i Esbjerg og var med til at vinde både DM og pokalturneringen. Nu er de kun på samme hold på landsholdet, hvor Jesper Jensen også er træner.

De franske mestre, og CL-finalister fra sidste sæson, var favoritter på forhånd og udnyttede periodevis mange fejl fra Esbjerg.

Brest havde ellers tabt sin første kamp i gruppen til russiske Rostov. Dermed er både Esbjerg og Brest på to point.

De danske gæster var fint med i første halvleg frem til 7-7 omkring midtvejs.

Herfra kom der dog grus i angrebsmaskineriet. Eller rettere - Sandra Toft satte en mur op foran netmaskerne i det franske mål.

Frem til pausen tillod hun kun to scoringer fra Esbjerg og holdt omkring 50 i redningsprocent i de første 30 minutter. Det gjorde livet surt for vestjyderne.

Jesper Jensen fandt taktiske greb frem til anden halvleg, der gav Esbjergs spillere bedre chancer for at passere den tidligere holdkammerater.

Så da Esbjergs farligste, den norske stjerne Henny Reistad, reducerede til 13-14, var alt åbent igen.

Et par tekniske fejl og en straffekastredning af Sandra Toft drænede dog danskernes momentum igen. Aktionerne blev for individuelle, og Brest knækkede danskerne.

Det franske storhold scorede fem mål på stribe, Toft agerede plankeværk, og danskerne skulle nu blot forsøge at undgå en snitter.

Den mission lykkedes flot. Nederlaget blev begrænset i slutfasen og endte på kun tre mål, efter at forskellen havde været oppe på syv mål i anden halvleg.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.