Danmarks adgangsbillet til Europas fineste håndboldfest er forduftet
For kun tredje gang siden årtusindeskiftet er Danmark ikke repræsenteret blandt de otte bedste kvindehåndboldhold i Champions League. Økonomi og ressourcer er blandt forklaringerne.
De må hellere huske at nyde oplevelsen.
Når det danske kvindelandshold i de kommende dage spiller testlandskampe i Paris, bør langt størstedelen af spillerne suge hvert et minut til sig, for der vil gå en rum tid, før de igen får lov til at spille håndbold på udenlandsk jord.
Fire af fem danske kvindeklubber har udspillet deres rolle i de europæiske turneringer før begyndelsen på de sjoveste kampe. Senest måtte Team Esbjerg og Odense Håndbold forlade Champions League i ottendedelsfinalen.
Økonomien i de europæiske storklubber kan hverken Odense, Esbjerg eller Viborg gøre sig nogen forhåbninger om at komme i nærheden af.Jesper Jensen, lands- og klubtræner
Det er ikke tilfredsstillende, erkender landstræner Jesper Jensen, der til daglig er klubtræner i netop Team Esbjerg.
»Som udgangspunkt skal vi i dansk håndbold have et hold i Champions League-kvartfinalen,« siger han og ærgrer sig over, at det for kun tredje gang i over 20 år ikke lykkedes for et dansk kvindehold at slutte blandt de otte bedste i Europas fornemste klubturnering.
»Det er jeg på mange måder ærgerlig over. Begge hold har gjort det godkendt, men ikke prangende. Vi vil gerne endnu højere op på klubbasis. Det er også et bedre udgangspunkt for landsholdet. Men jeg hæfter mig også ved, at der trods alt er en del spillere, der har fået lidt flere hår på brystet,« siger han.
Ifølge den mangeårige håndboldekspert Bent Nyegaard har klubbernes præstationer været for mangelfulde.
»Den koncentration og stabilitet, der kræves på de største scener, har været fraværende i for mange kampe,« påpeger Bent Nyegaard ifølge TV 2 Sport.
Ramt på ressourcer
Ikke siden 2010 har et dansk kvindehold vundet Champions League-turneringen, og seneste danske semifinaledeltagelse fandt sted i 2014. I år blev ottendedelsfinalen endestationen, men Jesper Jensen afviser, at den danske selvforståelse er højere end klubbernes reelle niveau.
»Odense har leveret fine resultater, og før vores ottendedelsfinaler mod Brest havde vi i Esbjerg maksimalt tabt med fire mål. Vi ligger med i subtoppen, og så er det klart, at når der kommer skrivebordsafgørelser (på grund af coronasituationen, red.), vil det være mere tilfældigt, hvem der slutter hvor, og hvordan vi bliver parret efterfølgende. Havde vi vundet hjemme over FTZ, havde vi mødt Odense, og så havde Danmark helt sikkert haft et hold i kvartfinalen.«
Odenses landsholdsspiller Mie Højlund har svært ved at forklare præcis, hvorfor fynboerne ikke nåede længere, men hun har et bud:
»Der er mange kampe i år, og vi har været ramt på ressourcerne. Man kunne se trætheden i vores spil,« siger hun.
Samme træthed mærkede landsholdskeeperen Sandra Toft og holdkammeraterne fra franske Brest ikke i sine knockoutkampe mod Team Esbjerg. Det er der en væsentlig forklaring på.
»Det er et økonomisk aspekt. Vi har væsentlig flere spillere end Team Esbjerg,« siger hun med henvisning til, at lønbudgetterne i klubber som bl.a. ungarske Györ, franske Brest, rumænske Bucuresti samt russiske Rostov Don og CSKA Moskva er markant højere end i danske topklubber.
Det ved Odense Håndbolds direktør, Lars Peter Hermansen, alt om.
»De bedste hold i Europa har 19-22 spillere på kontrakt. Vi har 16. Jeg påstår ikke, at det er hele konklusionen, men man behøver ikke en doktorgrad for at regne ud, at vi er forholdsvis presset på ressourcer i disse europæiske kampe med tanke på, at vi siden august har spillet 45 kampe,« siger han.
Ifølge Jesper Jensen kan hverken Odense, Team Esbjerg eller Viborg HK gøre sig nogen forhåbninger om at matche økonomien i de europæiske storklubber. Derfor handler det meget om timing – om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, mener han.
»Det bliver mere tilfældigt, hvornår et dansk hold f.eks. kan nå helt til Final Four.«