BSH mister holdets offensive hjerne til sommer

Til sommer forlader sloveneren Sebastian Skube BSH efter syv år og efterlader et stort hul i angrebet.

Artiklens øverste billede
Bjerringbro-Silkeborgs Sebastian Skube (tv.) skal fra sommer sætte angrebsspillet op i en ny klub. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Gennem snart syv sæsoner har Bjerringbro-Silkeborg (BSH) fra landets bedste række i herrehåndbold haft den slovenske playmaker Sebastian Skube til at sætte angrebsspillet op.

Men fra sommer skal der findes en ny mand til opgaven.

Klubben oplyser i en pressemeddelelse onsdag, at Skube stopper i klubben efter denne sæson.

- Det er en fantastisk spiller, som vi til sommer tager afsked med, siger BSH-direktør Jesper Schou.

- Jeg kan uden tøven sige, at Sebastian gennem sine snart syv sæsoner har været en af de allerstørste profiler i den danske liga, og han har sat et enormt aftryk på vores hold og de resultater, vi har opnået.

Ifølge direktøren var begge parter interesseret i at forlænge samarbejdet, men man kunne ikke blive helt enige om en ny aftale.

Den 33-årige playmaker har angiveligt fremtiden på plads, men det oplyses ikke, hvor han skal hen. At dømme ud fra hans udtalelser i pressemeddelelsen tyder det dog på, at han ikke bliver i Danmark.

- Jeg har sagt mange gange, at jeg synes, Danmark er det bedste land i verden, og vi har det helt fantastisk, min kone, vores datter og jeg, siger han.

- Der er så mange ting, man kan lave i Danmark, og folk er virkelig imødekommende. Det er et perfekt sted for en lille familie som vores. Vi har haft syv af de bedste år i vores liv, og vi vil aldrig glemme, hvor godt vi har haft det her.

Skube kom til klubben i 2014 fra RK Celje og nåede et foreløbigt højdepunkt med DM-guldet i sæsonen 2015/16.

I indeværende sæson indtager BSH øjeblikkeligt fjerdepladsen i grundspillet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.