Morten Olsen kan blive Danmarks trumfkort
I en alder af 35 år har Morten Olsen fundet storformen i tyske TSV Hannover-Burgdorf. For nylig udpegede en internetafstemning ham til årets bedste i Bundesligaen, men på landsholdet kniber det med spilletid.
TSV Hannover-Burgdorf bliver ikke regnet for noget særligt i Tyskland.
Alligevel indtager den nordvesttyske håndboldklub lige nu andenpladsen i Bundesligaen, der i manges øjne er verdens stærkeste håndboldliga.
Det kan klubben i høj grad takke Morten Olsen for. Den 35-årige dansker, der på banen finder sig bedst til rette i rollen som playmaker, står…