Danmark holder liv i OL-håbet efter ny storkamp af Toft

KUMAMOTO

Gad vide, hvor det danske kvindelandshold havde været uden Sandra Toft på VM-holdet?

Spørgsmålet er faktisk fuldstændig ligegyldigt, for den 30-årige målmand er den vigtigste spiller i truppen, men man kan alligevel ikke lade være med at tænke på, hvad Klavs Bruun Jørgensens mandskab havde stillet op uden hendes pragtpræstationer.

I mandagens kamp mod Holland viste Sandra Toft sig endnu engang frem fra sin bedste side, da Danmark slog Estavana Polman og co. 27-24 i den anden mellemrundekamp i Japan. Med flere håbløse fejl og afbrændere i anden halvleg gjorde målmandens danske holdkammerater ellers, hvad de kunne for at gøre kampen spændende, men det endte alligevel med to point.

Sejren betyder, at håndboldkvinderne stadig er med i spillet om en plads i OL-kvalifikationsturneringen, der begynder i foråret, og Danmark kan nu se frem til en nervepirrende kamp mod Serbien på onsdag, hvor det hele vil blive afgjort.

Efter seks VM-kampe på ni dage burde det ikke komme som en overraskelse, men det indledende kampbillede var en ren gentagelse af de forhenværende opgør. Danmark brændte stort og begik flere hovedrystende fejl i angrebet, men blev i den anden ende reddet af Sandra Toft.

Viceanføreren kan åbenbart ikke lade være med at blive ramt i denne turnering. Retfærdigt nok har flere profiler fra de øvrige lande rost hende til skyerne. I flere af de foregående kampe har Sandra Toft fået glimrende støtte fra et velfungerende forsvar, men mod hollænderne klarede hun meget af arbejdet selv.

Selv spillets største chancer blev afværget af nordsjællænderen, der stod med en redningsprocent på utrolige 57 i første halvleg. Som vanligt levede hun sig også helt ind i holdets præstation. Når Anne Mette Hansen f.eks. høvlede bolden ud over sidelinjen, eller Louise Burgaard ikke angreb mod mål, fik de klar besked fra holdets chef i målfeltet.

»Kør nu selv, Burgaard« skreg Sandra Toft, så det kunne høres hele vejen rundt på de halvtomme tribuner i den ombyggende svømmearena i Kumamoto.

Opsangen virkede tilsyneladende. Måske frygtede de danske spillere at løbe tilbage mod Toft uden at have en scoring med hjem – måske fandt angrebsspillet bare sin rytme. Uanset hvad spurtede Danmark fra Holland midtvejs i første halvleg.

Den indskiftede slutrundedebutant Mia Rej bidrog bl.a. til en føring på fem mål, inden hun måtte tilses i omklædningsrummet med en flænge på næsen. Hollænderne, der har været en del af medaljekampene i de seneste fire mesterskaber, virkede en anelse rådvilde. Selv den evigt angrebsivrige Estavana Polman virkede frustreret over kampens udvikling.

Den hollandske stjernes ægtefælle på tribunen var heller ikke imponeret. Den tidligere professionelle fodboldspiller Rafael van der Vaart tog sig uforstående til hovedet, da Polman missede en scoring på tomt mål efter et dansk boldtab i undertal.

Noget tydede på, at Sandra Toft havde forhekset det danske mål, for det skete flere gange – at hollænderne skød forbi det tomme mål. Derfor gjorde det ikke alverden, at Danmark tog sig den frihed at holde flere scoringspauser i anden halvleg.

Holland var flere gange ved at nærme sig en udligning, men gode mål af bl.a. Mia Rej, Lærke Nolsøe og ikke mindst Anne Mette Hansen, der har vist svingende niveau i turneringen, holdt Danmark afgørende i front.