FAKTA: Danmarks spilletidspunkter i mellemrunden ved VM
De danske håndboldkvinder skal i aktion i mellemrunden ved VM søndag, mandag og onsdag.
Det kvindelige danske håndboldlandshold klarede med nød og næppe skærene, da de fredag sikrede avancement ved VM i Japan med en sejr over Frankrig.
Danmark skal i mellemrunden møde Norge, Holland og Serbien.
Her kan du se, hvornår Klavs Bruun Jørgensens tropper skal i aktion:
* Norge-Danmark - søndag 8. december klokken 12.30 dansk tid. Kan ses på DR1 og høres på DR P3.
* Danmark-Holland - mandag 9. december klokken 10.00 dansk tid. Kan ses på TV2 og høres på DR P3.
* Serbien-Danmark - onsdag 11. december klokken 10.00 dansk tid. Kan ses på TV2 og høres på DR P3.