Danmark var tæt på et vildt comeback, men facit blev dansk VM-exit

LEIPZIG

Stemningen var som til en jævn midterkamp i den danske liga, kun godt 2.000 tilskuere, angrebsspillet var i lange perioder elendigt og der blev reageret for sent fra bænken, da Danmark gik i stå i en lang periode i anden halvleg.

Og så endte det med et dansk VM-exit.

Danmarks VM sluttede tirsdag aften efter med et nederlag på 23-26 til Sverige i kvartfinalen. De danske spillere græd efter slutfløjtet.

Danmark var faktisk tæt på et vildt comeback. Holdet havde succes med at spille med en ekstra markspiller. Holdet var oppe på 22-24 med et par minutter igen og med bolden på egne hænder. Tranborg var vågnet igen

Men så kom der desværre et af de boldtab, som der var for mange af i opgøret.

En lang periode med meget få mål blev for dyr.

Danmark kørte fast i begyndelsen af anden halvleg. Playmakeren Lotte Grigel satte fart i spillet, men hun var selv ufarlig, og så kunne svenskerne koncentrer sig om de to danske backs, Stien Jørgensen og Mette Tranborg og stregspilleren Kathrine Heindahl. Det blev for let for det svenske forsvar at bryde op. Tranborg løb tør for kvalitetsskud, Stine Jørgensen tog ikke nok initiativ og trak Sverige fra.

Og hvad med de to danske fløjspillere? Var de med, kan man lidt frækt spørge. Danmark fik ikke sat sine fløje op og fik ikke gang i kontraspillet. Det første fløjmål kom efter 45 minutter, og der var Danmark bagud med 14-20.

Forspringet var for stort, selvom Danmark lurede på et comeback.

Det så ellers perfekt ud for Danmark i kampens indledning.

Svenskerne kom uden fart i fødderne, og det var herligt for det aggressive danske forsvar, der gang på gang fik spoleret de svenske kombinationer.

Line Haugsted demonstrerede vilje, da hun åbnede kampen med en scoring på kontra. Anfører Stine Jørgensen var skarp.

Sandra Toft var, ligesom imod Tyskland, stærk igen med fire redninger i den indledede periode. Hun snuppede blandt andet et straffekast fra den svenske stjerne Isabelle Gullden. Med Tofts redninger på bankbogen, kunne Danmark bringe sig foran med 5-2. I den anden ende fik svenskerne ingen redninger. Johanna Bundsen havde fingrene på et par stykker, men hun lod dem slippe ind alligevel. Nul redninger på otte forsøg sendte hende på bænken. Hun blev byttet ud med Fliippa Idehn, og hun hjalp langsomt Sverige i gang. Gullden levere lækre indspil til stregen, og svenskerne fandt ud af at skyde forbi Sandra Toft.

Der manglede timing i sammenspillet imellem playmakeren Lotte Grigel og fløjspilleren Maria Fisker. To gange i første halvleg gik de skævt af hinanden, og så endte det med en bold ud over sidelinjen. Den ene gang var Fisker allerede på vej hjem i forsvaret, selvom angrebet ikke var slut endnu.

Maria Fisker fik endelig scoret lige før pausen. Det troede tilskuerne i hvert fald. Hendes fløjscoring til 12-13 blev sendt op på storskærmen. Så alle tilskuerne i hallen troede, at Danmark kun var bagud med 12-13 ved pausen, men da de to hold genoptog kampen stod der pludselig 11-13. Danmark mistede altså et mål, og det var det mål, som Maria Fisker scorede til 12-13, men målet blev underkendt for overtrådt. Det vidste tilskuerne bare ikke.

Stemningen var generelt noget mat.

Det var et stort slag for arrangørerne i Leipzig, at Danmark slog Tyskland ud. Alt var planlagt efter, at Tyskland skulle have spillet denne kamp, og et internt skandinavisk møde kunne slet ikke lokke folk i hallen. Der var færre tilskuere end til en ligakamp i Danmark. Maskotten Hannibal kunne have givet et personligt håndklask til alle i hallen, inden kampen begyndte.

Til sidst var det kun svenskerne, der delte håndklap ud til højre og venstre. De skal til Hamborg, Danmark skal hjem.