Lewis Hamilton smadrede omklædningsrum i Baku: Niki Lauda beskylder ham for at lyve

Niki Lauda fortæller om de store stridigheder, der er på Mercedes’ Formel 1-team.

Artiklens øverste billede
Lewis Hamilton beskyldes for at lyve om sit forhold til Nico Rosberg. Foto: Shizuo Kambayashi/AP

I mange Formel 1-sæsoner har Mercedes fremstået som et superprofessionelt team, hvor der har været styr på alt – selv hvem der skulle vinde VM.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at det også bliver en Mercedes-kører, der vinder VM i år, men i kulisserne brager en svært gennemskuelig krig løs.

Lewis Hamilton og Nico Rosberg har på banen haft to kollisioner – den seneste i weekenden i Østrig – men udenfor er der også voldsom ballade.

Ud over de to kamphaner, er teamets øverste bosser heller ikke bange for at tale om problemerne.

Formanden for Mercedes er den tidligere Formel 1-kører Niki Lauda, og han fortæller, at Lewis Hamilton var så rasende, at han smadrede sit omklædningsrum, fordi Nico Rosberg tog poleposition i Baku i midten af juni.

»Han gjorde det, fordi han kørte galt. Nu må han betale for skaderne. Han sagde til mig, at jeg ikke måtte komme ind, fordi han ville smadre det hele. Sådan var det,« siger Niki Lauda til den østrigske tv-station, Servus.

Før det østrigske grandprix blev Lewis Hamilton interviewet til Mail on Sunday, hvor han sagde, at hans forhold til Rosberg var fint.

»Det er faktisk godt med Nico for tiden. Rigtig, rigtig godt. Overraskende nok,« sagde Lewis Hamilton.

Men den påstand bliver ikke ligefrem understøttet af Lauda.

»Lewis løj om det. Så simpelt er det. Han sagde det blot for at få en fredelig weekend. Han gør, hvad han kan. Men kampen bliver mere intens, jo længere tid Nico fører,« siger Niki Lauda.

Niki Lauda siger, at Lewis Hamilton smadrede sit omklædningsrum i Baku. Foto: AP

Efter sammenstødet i weekenden talte Mercedes’ løbsdirektør, Toto Wolff, om, at teamet skulle til at udstede teamordrer. Lige nu kører Hamilton og Rosberg som om, at de er 100 pct. konkurrenter, men med udstedelse at teamordrer kan Mercedes – i teorien – stoppe genstridighederne på banen.

Ifølge Niki Lauda kommer det dog ikke på bordet op til weekendens løb på Silverstone i England.

»Toto tager sig en snak med Lewis og Nico på torsdag. Det har vi allerede besluttet. Vi giver de to kørere lov til at køre frit, men kun i det omfang, at de ikke kører ind i hinanden,« siger Niki Lauda til Auto Motor Und Sport.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.