Danmark tog VM-guld i sidste sving

Masser af modgang, men stor klasse og verdensmesterskabet i speedway er hjemme i Danmark.

Artiklens øverste billede
En omgang før slut var Polen nærmest verdensmester, men så begyndte Iversen sit mesterværk og sendte et chok igennem det polske publikum og sig selv til himmels i en smuk jubelrus.

Et sving var nok for Niels-Kristian Iversen til at sikre Danmark guld i hold-speedway.

I en grotesk afslutning på VM-finalen hentede han guldet i allersidste sving i sidste heat.

Kun Danmark eller Polen kunne tage guldet før sidste heat. Iversen var bagud i tre omgange og tre sving. Men den danske klassekører gjorde klar til det sidste angreb og på selve målstregen tog han guldet hjem til Danmark med en suveræn overhaling af polske Kolodziej.

Mandfolk

Det var en samling rendyrkede mandfolk, der bragte Danmark tilbage på tronen som verdens bedste speedwaynation.

Undervejs i lørdagens VM-finale var danskerne i store problemer, men anført af en overdådig Nicki Pedersen og en modig landstræner Anders Secher, sikrede Pedersen, Niels-Kristian Iversen, Mads Korneliussen og Peter Kildemand Danmark VM-guldet.

Det holdt hårdt i en vild duel med de polske værter i Bydgoszcz. På den polske speedwaykatedral bliver alle polakker adskillige procent bedre og der var da også masser af dansk modgang og polsk klasse undervejs.

Lignede polsk sejr

I den første halvdel af løbet lignede det en klar polsk sejr. Men så indtrådte en genistreg fra Anders Secher. Landstræneren har før vist som en modig mand uden tøven med at tage chancer. Med sin militære baggrund er han taktisk stærk og i brystet banker et modigt hjerte.

Danmark var nede med seks point før heat 10, men så smed landstræneren sine to taktiske muligheder i ét og samme heat. Joker-kortet blev spillet og Nicki Pedersen byttet ud med Mads Korneliussen.

Pedersen, der har oplevet så meget modgang i den seneste tid, var Danmark en suveræn mand. Under maksimalt pres vandt han det famøse heat 10 og hullet op til polakkerne var derefter lukket.

I fortsættelsen var det uvurderligt, at Iversen viste sin klasse som kaptajn, at Korneliussen holdt stærke Darcy Ward bag sig og at Peter Kildemand i et vildt heat overhalede Polens bedste kører, Krzystof Kasprzak, hele to gange med vidunderlige forbikørsler. Til sammen bragte det danskerne foran med to point før de sidste fire heat.

Skuffende pointhøst

De blev indledt helt skævt, da godt kæmpende, men uheldige Mads Korneliussen fuldbyrdede sin anden VM-finale med en sidsteplads og blot tre point. En skuffende pointhøst fra manden, som Anders Secher overraskende udtog.

I heat 18 sled Nicki Pedersen sig i fire omgang efter den førende polak Jaroslaw Hampel, men nåede ham ikke og dermed var polakkerne foran med et point inden de sidste to heat.

Presset på danskerne var igen maksimalt, da debutanten Peter Kildemand trillede op til det vigtigste minut i karrieren. Den unge fynbo er i sandhed ikke nogen stor starter og han var da også langt efter i første sving.

Heldigt for danskeren, så kiksede polakken Piotr Protasiewicz første sving helt fatalt. Uden at være synderligt presset kørte den polske veteran alt for langt ud i banen, styrtede og blev helt efter bogen udelukket fra omstarten. En gave fra himlen til Danmark, om end beslutningen fra den modige dommer var helt i tråd med regelbogen.

Sendte et chok igennem det polske publikum

I omkørslen tog Kildemand igen elendigt fra start og trods ihærdige forsøg kom han ikke forbi den engelske verdensmester Tai Woffinden.

Altså var alt lige mellem Polen og Danmark inden det sidste heat. Alt lå således i hænderne på kaptajn Niels-Kristian Iversen. Umiddelbart lignede det klar dansk fordel, da danskeren skulle op mod Polens lavest scorende kører, Janusz Kolodziej.

Overraskende nok var polakken foran næsten hele vejen. En omgang før slut var Polen nærmest verdensmester, men så begyndte Iversen sit mesterværk og sendte et chok igennem det polske publikum og sig selv til himmels i en smuk jubelrus.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.