Magnussen blev firer i kvalifikation trods afkørsel

Kevin Magnussen starter lørdagens sprintløb som firer efter en regnpræget kvalifikation med flere røde flag.

Artiklens øverste billede
Kevin Magnussen er nummer ni i VM-stillingen inden søndagens grandprix i Imola. Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen starter som nummer fire i lørdagens sprintløb forud for søndagens grandprix i italienske Imola.

Haas-danskeren kørte i fredagens kvalifikation af banen og udløste et rødt flag tidligt i Q3, der var præget af en våd bane.

Men han fik til klapsalver fra teamet kæmpet sig i pit og satte efterfølgende en solid tid, inden endnu et par røde flag spolerede resten af Q3.

- Hvilket resultat. Det er det bedste resultat for Haas i en kvalifikation nogensinde. Jeg er virkelig stolt af det og af holdet, siger Magnussen til sit holds Twitter-profil.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det forsvarende verdensmester, Red Bulls Max Verstappen, var hurtigst, mens Ferraris Charles Leclerc og McLarens Lando Norris sluttede som henholdsvis toer og treer.

Generelt blev kvalifikationen præget af regn, en våd bane og flere pauser på grund af røde flag.

Grandprixet i Imola er det første af tre i denne sæson med et sprintløb lørdag, der skal afgøre startplaceringerne søndag.

Konceptet blev indført i 2021, men er blevet ændret en smule til den nye sæson.

Således får de otte bedste kørere i sprintløbet point til VM-stillingen mod kun top-tre i sidste sæson.

Derudover bliver vinderen af fredagens kvalifikation noteret for en poleposition i historiebøgerne. Reelt er det dog lørdagens sprintløb, der afgør startpositionerne.

Magnussen kørte sig fredag sikkert videre fra Q1 med syvendebedste tid, mens banen var tør.

I Q2 kørte Ferraris Carlos Sainz tidligt af banen og beskadigede sin racer, hvilket udløste et rødt flag. Det gav en pause, og samtidigt begyndte regnen at sile.

Magnussen havde dog akkurat nået at sætte syvendebedste tid, så det betød ikke noget for danskeren, at alle biler tilbragte hovedparten af Q2 i garagerne med deres slickdæk.

Mick Schumacher røg til gengæld ud og sluttede som nummer 12.

Også Mercedes-racerne røg ud, og George Russell og Lewis Hamilton starter som nummer henholdsvis 11 og 13 lørdag.

Det våde underlag satte sit præg på Q3, hvor også Alfa Romeos Valtteri Bottas ud over Magnussen var af en tur af banen, hvilket gav endnu et rødt flag og en pause.

Knap var bilerne tilbage på banen, inden Lando Norris kørte af banen, og kvalifikationen blev afblæst lidt før tid.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.