Leclerc udgik kort før Formel 1-løb med bilproblemer

Charles Leclerc skulle have startet forrest i Formel 1-løbet i Monaco, men raceren nåede ikke at blive klar.

Artiklens øverste billede
23-årige Charles Leclerc er født i Monaco, hvor Formel 1-feltet søndag kører grandprix. Foto: Andrej Isakovic/AFP

Formel 1-køreren Charles Leclerc stiller ikke til start i søndagens Formel 1-grandprix i Monaco.

Det skriver Leclercs hold, Ferrari, på Twitter.

Leclerc havde ellers sat den hurtigste tid i kvalifikationen lørdag og skulle have startet i pole position på hjemmebanen i Monaco.

Men problemer med raceren betyder, at holdet ikke når at få den klar i tide til løbet, der begyndte klokken 15.

- Charles vil ikke stille til start på grund af problemer med den venstre drivaksel, som er umuligt at reparere i tide inden løbets start, skriver Ferrari.

Leclerc kørte sin racer ind i barrieren i slutningen af kvalifikationen lørdag. Inden da havde han nået at sætte den hurtigste tid.

Dermed satte han sit mekanikerteam på hårdt arbejde for at få bilen klar til søndagens løb.

Tidligere søndag lød meldingen fra teamet, at bilen nok skulle nå at blive klar, men kort før løbet måtte Leclerc alligevel opgive at stille til start.

Det var ellers første gang siden det mexicanske grandprix i 2019, at Ferrari havde pole position.

Desuden skulle det have været Leclercs ottende pole position i karrieren. De syv første var alle i 2019.

Det er endnu ikke lykkedes Leclerc at komme i mål i grandprixet i hjemlandet, Monaco, hvor han tidligere er stillet til start to gange.

Det er i stedet Red Bulls Max Verstappen, der starter forrest i søndagens grandprix med Valtteri Bottas i Mercedes-raceren lige bag sig.

Den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton havde en skidt kvalifikation lørdag, hvor det kun blev til den syvendehurtigste tid

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.