Officielt: Formel 1 dropper racerløb i USA, Mexico og Brasilien

Formel 1-ledelsen fjerner tre grandprixer fra kalenderen på grund af coronapandemien, skriver BBC.

Artiklens øverste billede
Kevin Magnussen skal ikke til USA, Mexico og Brasilien i denne sæson. I stedet er der tilføjet tre ekstra grandprixer i Europa, skriver BBC. Foto: Ritzau Scanpix

USA, Mexico og Brasilien er fjernet fra løbskalenderen i Formel 1 på grund af coronapandemien.

I stedet er tre løb i henholdsvis Tyskland, Portugal og Italien puttet i kalenderen.

Det bekræfter Formel 1-ledelsen fredag.

Bekræftelsen kommer, efter BBC tidligere fredag kunne berette, at ledelsen vurderede, at det ville være uansvarligt at afholde de tre grandprixer, da alle tre lande er hårdt ramt af coronavirus.

Det var ellers planen, at Austin i Texas og Mexico City i Mexico skulle lægge asfalt til to grandprixer i slutninger af oktober, mens Formel 1-feltet skulle forbi Sao Paolo i Brasilien i midten af november.

Håbet om at afholde et grandprix i Canada er også skrinlagt, lyder det fra Formel 1.

Kalenderen bliver i stedet tilføjet tre ekstra grandprixer, der alle foregår i Europa.

Kevin Magnussen (Haas) og de øvrige kørere i Formel 1 skal i stedet køre grandprix på Nürburgring i Tyskland den 11. oktober, på Portimao i Portugal den 25. oktober og på Imola i Italien den 1. november.

Coronapandemien har allerede sat et stort aftryk på Formel 1-sæsonen, hvor der indtil videre er afviklet tre grandprixer.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen