Dansk landsholdsspiller: »Jeg fatter det ikke, det er jo sygt«

Danske fodboldkvinder har succes i deres klubber. Tre af dem er blevet svenske mestre med Linköping.

Artiklens øverste billede
Janni Arnth blev svensk mester for andet år i træk med Linköping. Foto: Jens Dresling

Landsholdsspiller Janni Arnth var helt paf, da hun fejrede, at hendes klub, Linköping, for andetår i træk er blevet svenske mestre i fodbold.

»Jeg fatter det ikke, det er jo sygt,« lød det fra den danske landsholdsspiller, da hun af SVT blev spurgt om en reaktion efter Linköpings kamp mod Kvarnsvendens IK. 0-0 var nok til at Janni Arnths klub genvandt mesterskabet. Med sig på banen havde Janni Arnth to landsholdskolleger, Nicoline Sørensen og Maja Kildemoes, mens klubbens fjerde dansker, Johanna Rasmussen, er skadet.

Uafgjort var nok for Linköping, som med to runder tilbage nu er ni point foran FC Rosengård med Sanne Troelsgaard og Simone Boye på holdet. Sidstnævnte spillede sin første kamp siden EM-slutrunden med landsholdet i Holland i sommer, da hun blev skadet.

I den bedste tyske kvindeliga sørgede kvindelandholdets anfører, Pernille Harder, for at holde Wolfsburg i toppen. Wolfsburg vandt 3-1 over Werder Bremen, blandt andet takket være to mål af danskeren, det afgørende mål otte minutter før tid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen