Eufori i Parken – FCK er videre i Champions League

Kølige Ståle Solbakken og et spidst indlæg var nøjagtigt nok til, at FC København spillede sig sikker på kvalifikation til et europæisk gruppespil.

Artiklens øverste billede
Jan Gregus scorede for Jablonec på et vildt langskud i 2015 mod netop FC København, og nu gjorde han det igen i Parken. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Der stod en bus uden for den del af Parken denne onsdag aften, som vender ud mod Gunnar Nu Hansens Plads. Den havde makedonske nummerpladser. 50-60 bryske mænd fra den sydlige Balkan nation havde siddet i den, i Gud ved hvor mange timer, i en rute fra Skopje til København. De skulle efter alt at dømme hjem på samme måde.

Efter en til tider flydende og flot 4-1 sejr til FC København, skulle makedonerne tager returen sydpå med visheden om, at deres hold, Vardar Skopje, deltager i sidste kvalifikationsrunde inden Europa League. FC København? Det spiller igen playoff til guldkalven Champions League, selv om det er indehaveren af et nyt, ufærdigt mandskab, som også denne onsdag aften viste, at kvaliteten lige nu nok ikke er til Champions League.

Det var dog nok mod Vardar Skopje på grund af en fantastisk begyndelsen på kampen og en iboende rutine og kultur i klubben, som bare ikke er til at slå ud.

FC København er sikker på enten at deltage i Europa- eller Champions League og dermed deltage i et europæisk gruppespil for 11. gang i det seneste 12 år. Derfor er dette at karakterisere som årets vigtigste kamp, og derfor var der eufori i Parken denne aften, da FC København klarede det.

I de sidste par timer før kampen fornemmede man en summende, næsten doven stemning på Østerbro i København. Fra Trianglen op ad Øster Allé gik, stod eller sad, hovedsageligt, mænd i hvide trøjer og nød den lune næsten fede sommerluft i hovedstaden. Hverken panisk desperation eller euforisk højstemt begejstring kunne man fornemme i denne del af København.

Business as usual hed billedet, for dette har FC København prøvet så mange gange før i de seneste 15 år. Klubben har med Ståle Solbakken som træner eller manager mere end 10 gange stået foran en europæisk knockout kamp med et hold, som enten troede på sig selv eller rystede i geledderne. Disse kampe med meget på spil kender de efterhånden i denne klub, som vi andre kender til at brygge en kop kaffe om morgenen.

De kender til, at det går helt skidt som 0-5 mod Gorica i 2004 eller 2-3 mod Jablonec i 2015. De husker også, når de ikke kan sove af eufori efter en aftenkamp i Europa som mod Rosenborg i 2010 eller FC Barcelona samme år.

Et nølende, uafstemt FCK-hold havde i begyndelsen af denne sæson lænet fornemmelsen af udgangen på aftenens møde med jævne Vardar Skopje hen imod, at dette ville blive en skuffelse efter 0-1 nederlaget i første kamp. Et par af de hovedskyldige til den fornemmelse var den nye centrale midtbane med Jan Gregus og William Kvist.

En af de to ville det anderledes.

Således gik der lidt over et minut af kampen, og så havde FC København udlignet nederlaget fra kamp et. Skopje blev trukket skævt af et klassisk FCK-opspil fra venstre side og et indlæg, der blev dårligt afvist. Bolden nærmest trille-hoppede ud til Jan Gregus, og der er ingen spiller på FC Københavns hold, som Ståle Solbakken hellere vil give sådan en chance til end Gregus. Han scorede således for Jablonec på et vildt langskud i 2015 mod netop FC København, og nu gjorde han det igen i Parken. Han pumpede bolden ind i det samme hjørne i det samme mål som dengang i 2015 og fik tilskuerne i Parken til at rode rundt mellem hinanden.

Game on, jetzt geht los, så var vi i gang.

Et enkelt mål gør ingen sommer, og dette FCK-hold er bare usikkert. Skopje spillede kampen lige og måske endda med et lille overtag til makedonerne. Damir Kojasevic’ flade indlæg var lige ved at blive stødt i mål af målscoreren fra første kamp, Jonathan Balotelli. Kort efter ramte Andrija Pavlovic overliggeren, da Youssef Toutouh udnyttede en makedonsk fejl til at spille ham fri.

FC København ville dog ikke gøre det godt for sig selv. Man smed et hjørnespark i støvlerne på modstanderen og efter to-tre udtalte fejl i defensiven og simple pasninger stod Boban Nikolov fri på et såkaldt ”cut back” af en flad aflevering ind i straffesparksfeltet. Han sparkede hårdt, fladt og sikkert kampen på 1-1 og FC København to mål fra videre deltagelse i kvalifikationen til Champions League.

Det blev til et efter 25 minutter, da et hjørnespark fra FC København sejlede ind mod hovedet af holdets nye midterforsvarer Michael Lüftner. Tjekken burde have headet bolden i mål, men han ramte den ikke. I stedet svævede den  hen på skulderen af Tigran Barseghyan, som scorede selvmål og gjorde de makedonske tilskuere i hjørnet af Parkens A-tribune helt tyst.

Allerede mod 1. halvlegs afslutning virkede Vardar Skopje til at være et træt hold, og man anede derfor, at FC København kunne afgøre denne kamp med en bedre fysik eller skarphed på hjørnespark og lange indkast. Ikke mindst fordi modstanderen var et uorganiseret, nervøst hold i opdækningen af dødboldene.

Længe så det ud til ikke at ske. FC Københavns spil blev fejlfyldt. Det flød ikke. William Kvist forsøgte at finde rytmen, og det lykkedes i perioder, men Skopje blev ikke for alvor sat under pres. På sidelinjen grublede Ståle Solbakken. Han talte med assistent Brian Priske. Noget skulle gøres.

En indskiftning havde været det oplagte, og Federico Santander havde været første mand til at blive taget ud efter en dårlig kamp af klædeskabet fra Paraguay. Solbakken er dog ikke som os andre. Nogle gange er han genial, sniger vi os her til at skrive og håber, at Solbakken, manden med Københavns største selvsikkerhed, ikke læser det.

Efter 75 minutter fandt Kvist den rytme, han skiftevis havde sjosket og løbet rundt i hele 2. halvleg for at finde. Efter to forsøg skred Pierre Bengtsson fri i venstre siden efter en godt set aflevering fra Kvist. Indlægget var så skarpt, skruet og præcist som den slags kan blive fra en krøllet venstre fod, og så steg klædeskabet fra Paraguay majestætisk til vejrs bag målmand Filip Gacevski og scorede sikkert. Bengtsson skrålede langs hele langsiden, Santander smed trøjer og skreg, Solbakken gik i telefonboks med Priske og skiftede Matic ind. Nu skulle 3-1 holdes, og de glidende tacklinger synge fra Parken til Oslo Færgen.

Det kneb, og Skopje kom tættere på, indtil indskiftede, lynhurtige Danny Amankwaa brød bolden og spænede i et kontraangreb med dødtrætte Benjamin Verbic ved sin side. Amankwaa spillede sloveneren fri, som tog et for langt træk men nøjagtigt nåede kuglen foran målmand Gacevski, der nedlagde ham til straffespark. Det scorede Pieros Sotiriou sikker på, og så var den i hus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.