Saudi-Arabien undskylder for at have nægtet at minde London-ofre
Episoden skete ved en fodboldlandskamp mellem Saudi-Arabien og Australien.
Et kontroversielt optrin fandt sted ved den asiatiske kvalifikationsturnering til næste års fodbold-VM.
Her tog Australien imod Saud-Arabien kort efter terrorangrebet i London, hvor syv personer døde, herunder to australske statsborgere.
Ved landskampen annoncerede speakeren på stadion, at der ville blive holdt et minuts stilhed inden kampen, men det afviste de saudiske spillere.
I stedet for at stå skulder ved skulder ved midten, fortsatte de saudiske spillere således med at rende rundt og varme op.
Kontroversielle scener: Saudi-Arabien nægtede et minuts stilhed
Argumentet var, at »det ikke var i tråd med saudisk kultur.«
Den episode undskylder Saudi-Arabien nu for, skriver AFP.
»Det Saudiarabiske Fodboldforbund beklager dybt og undskylder uforbeholdent, hvis nogle blev stødt over fejlen... formelt at observere det et minuts stilhed,« lyder det fra forbundets præsident, Adil Ezzat, i en pressemeddelelse.
»Spillerne havde ikke til hensigt at være disrespektfulde over minderne af ofrene eller at gøre deres familier, venner eller enhver anden person, der er ramt af grusomheden,« uddybes det ifølge AFP i meddelelsen.