Fortsæt til indhold
Fodbold

Tilskueruroligheder forsinkede EL-opgør i Lyon

Opgøret mellem Lyon og Besiktas blev forsinket 45 minutter på grund af tilskueruroligheder.

/ritzau/

Europa League-opgøret mellem franske Lyon og tyrkiske Besiktas blev torsdag aften forsinket på grund af tilskueruroligheder på stadion i Lyon.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP skyldtes forsinkelsen, at fodboldfans pludselig indtog grønsværen.

Fodboldfans kom i klammeri med politiet uden for stadion forud for torsdagens Europa Leagueopgør imellem Lyon og tyrkiske Besiktas. Foto: Laurent Cipriani/AP
Inden opgøret imellem Lyon og Besiktas invaderede flere tilskuere stadion. Foto: Laurent Cipriani/AP

Kampen var sat til at begynde klokken 21.05. Men den blev først fløjtet i gang klokken 21.50.

Ifølge BBC var årsagen, at der blev fyret projektiler og fyrværkeri af fra dele af tilskuerpladserne. Den kommunikationsansvarlige fra Det Europæiske Fodboldforbund har bekræftet forsinkelsen.

Foto: Laurent Cipriani/AP
Foto: Laurent Cipriani/AP

Optakten til opgøret var også plaget af tilskueruroligheder uden for det franske stadion, da fans af begge klubber stødte sammen.

Tidligere torsdag var tyrkiske fans af Besiktas også involveret i uroligheder, som involverede sikkerhedsfolk i Lyon, skriver AFP.