Randers mod bunden: Den totale fiasko er en realitet
Med en tandløs offensiv kommer man ikke i top seks, det har Randers nu bevist med et forsømt forår, der sender klubben ud af mesterskabsspillet efter gentagne pointtab.
»For mig som direktør vil det være en fiasko, hvis vi ikke kommer i top seks.«
Ordene er Randers direktør Michael Gravgaards egne ord ytret til BT op til kampen mod Sønderjyske, og de sætter en stor streg under realiterne af nederlaget til søndag aften.
For Randers’ træner Olafur Kristjansson lykkedes altså ikke med at stoppe sit holds frie fald i denne forårssæson, som endte med fire nederlag og en sølle uafgjort kamp.
Med en sådan stime er det ganske naturligt at prøve at finde en årsag til miseren, og det umiddelbare ømme punkt er naturligvis Randers’ offensiv, som heller ikke i denne kamp kastede mål af sig.
At skyde skylden på salget af Mikael Ishak synes dog for let, for selv hvis angriberne svigter er der andre måder at score på. Søndagens sejrherrer har således gang på gang bevist, at også forsvarsspillere kan score, hvis man bare gør sig umage på dødbolde, men heller ikke dette har Randers altså formået.
Dermed suser klubben altså nu direkte ned i gruppespillet, og med den fortsat uskarpe stil, som holdet lagde for dagen i Haderslev, er det svært at se en ende på klubbens dårlige stime. Randers’ fiasko lader til at kunne få langtrækkende konsekvenser.
Regnvåd tilskuermagnet
På alle andre dage af året havde søndagens opgør mellem Sønderjyske og Randers nok ikke været særligt spændende ej heller trukket 7.000 på stadion i Haderslev en regnvåd aften.
Inden kampstart var oplægget således, at Sønderjyske gik på banen vel vidende, at uafgjort var et godt resultat, mens Randers stillede op med et hold, der har scoret blot et mål i ligaen, efter vinterpausen sluttede.
Men frynsegoden for begge hold og tilhængerne var naturligvis den nye ligastruktur, som havde gjort kampen til den vel nok mest spændende i runden, eftersom begge hold på banen gik ind til 90 minutter med ufatteligt meget på spil: Omkring to millioner for at gøre det op i penge, trænerjobbet for at gøre det op i stillinger – en placering i mesterskabsspiller for at være helt konkret.
At der var så meget på spil ændrede dog ikke på, at kampen stod mellem to hold, som i høj grad var på deres højeste i efteråret og heller ikke i denne kamp fandt deres skarpeste spil frem. Og det er svært ikke at vende tilbage til Randers’ uskarpe offensiv, for det var nu engang her der lå en forpligtelse om at komme i gang med det, de skal - score mål.
Med et positivt spin på tingene var det da også med forårets to topscorere Randers havde sendt på banen samtidig i form af Marvin Pourie og Mayron George. Med et negativt spin var realiteten til gengæld, at de har opnået den titel med blot et mål hver.
Sønderjysk succes
Begge angribere manifesterede da også deres egne og holdets kvaler i løbet af kampen.
Marvin Pourie kunne således ikke få bolden i mål i en nærkamp med Sønderjyskes målmand Lukas Fernandes blot centimeter fra mållinjen og Mayron George brændte en gigantisk mulighed, da han alene med målmanden satte bolden forbi.
Skarpere end det blev det aldrig, selvom Randers formåede at lægge en vis form for pres frem ad banen, som dog i al ærlighed bar mere præg af desperation end en egentlig plan eller for den sags skyld kvalitet.
Omvendt var Sønderjyske skarpe da det var nødvendigt, og indskiftede Mikkel Hedegaard kunne således skrabe et klumpet mål over linjen. Kønt var det ikke, men når det gang på gang har givet succes for klubben, er der ikke grund til at kimse ad det.
Man skal heller ikke kimse af, at Sønderjyske med resultatet ligner ganske reele kandidater til en tredjeplads i mesterskabsspillet, og dermed står til at ryge i Europa endnu en gang.
Efter kampen var det da også træner Claus Nørgaards navn, der fortjent blev gjaldet ud fra tilskuerrækkerne, efter han altså gjorde, hvad Olafur Kristjansson ikke formåede og vendte dårlig forårsstart til succes.